A-mennesket der visnede bort og forsvandt

Der var engang for længe, åh så længe siden, hvor jeg var et A-menneske.
Uret ringede trofast klokken seks mandag til fredag – og snoozede jeg en sjælden gang, så var det i præcis tre minutter.

Så kom der en tid, hvor jeg var A/B-menneske.
Kunne være vågen lige så længe det skulle være. Stod stadigvæk tidligt op. Skulle jo have noget ud af dagen. Morgenstund har guld i mund og alt det fis.

Men nu.
Nu nu kan jeg i mine fridage sætte uret til 8.30 og tænke “fy, for den lede, det her er tidligt!”.
Når jeg så vågner uden uret har ringet, så bliver jeg så lettet.
A-mennesket er måske derinde endnu.
Lige indtil jeg ser, at klokken er 10.33 og forstår, at jeg tilsyneladende har slukket ur i en søvndrukken zombieagtig tilstand.

Jeg ville så gerne have lidt af det dér A-menneske tilbage. Jeg synes rent faktisk, at den der kop the klokken halv otte om morgenen lyder ret lækker. Er lidt trist over, at formiddagene efterhånden er et tidsrum, jeg nærmest kun oplever, når jeg har dagvagt – eller gud bedre det – når jeg er på vej i seng efter nattevagt…
Da jeg i dag ringede til min mor for at høre om vi skulle spise frokost sammen, var det jo faktisk morgenmad for mig.

Men hvem var det, der greb A-mennesket om halsen og klemte til?
Jeg plejede at tro, at det var teenage-årene – at det ville gå over. Sidenhen måtte jeg ty til undskyldninger om nattevagter og festlige fredage.
Men måske må jeg bare indse, at jeg arbejder bedst efter klokken 12.
Det gælder både klokken 12 middag og midnat.
Når jeg har dagvagter, er det nærmest kutyme, at en kollega ser på mig i vagtskiftet klokken 7.30 og siger “puha, har det været en hård vagt? Du skal vist bare hjem og sove!”
Og skulle jeg så ENDELIG liste i seng på et anstændigt tidspunkt, så er det ikke bare sandsynligt, men faktisk UUNDGÅELIGT at denne her fyr dukker op:

Så here goes.
Jeg hedder Eline, og jeg er et B-menneske.
Jeg bliver kun inspireret hvis klokken er fem minutter over sengetid, har ingen problemer med at være oppe hele natten – men fri mig for at være nødt til at sætte et vække-ur!

Er der nogen, der kender et godt rehab-sted?