Man tror ganske enkelt ikke, at det er muligt at savne lidt gedigen kvalitetstid med sin hovedpude så kort tid efter juleferien.
Men det er det.
Så da jeg vågnede i morges og realiteten ‘tidlig vinterferie’ sang i mine ører, tog jeg lige en time til på øjet.

Kunne desuden mærke, at hovedpuden også havde savnet mig…

Engang da jeg var barn, sagde min mor til mig, at min storesøster var som en lukket bog.

Som en ægte lillesøster, syntes jeg straks, at det lød vældigt misundelsesværdigt og sejt.
Jeg ville sgu også være sådan en lukket bog.
Jeg smagte på det, og så det for mig;
‘Eline, en mystisk og omvandrende hemmelighed af tanker, følelser og handlinger’ hold nu op, hvor var det bare lige mig!

Der var og er kun et problem:
Hvis der er noget jeg slet ikke er, så er det en lukket bog.
Jeg er snarere En Bog Der Er Så Åben, At Hvis du Ikke Læser I Den Er Du Blind…
Især hvis jeg er sur.

Da jeg i morges højt og tydeligt hørte min nabo synge i badet indså jeg følgende to ting:

1) Efter i mere end et år at have været stille som en mus, når jeg tog bad, af frygt for at mine naboer skulle høre mig, besluttede jeg for et godt stykke tid siden, at det var lidt hysterisk. Havde jo aldrig hørt nogen selv.
Men da jeg troede, at jeg sagtens helt diskret kunne synge i badet (som den poptøs jeg er), tog jeg så ganske afgjort fejl.

2) Dette er dog ingen tvingende grund til at stoppe, da Jesper Jensens kæreste synger mere falsk end mig. Og desuden deler min begejstring for Lukas Graham…

Her har I mig.
Hulsien.

Der var en ting, jeg ikke havde overvejet, dengang jeg meldte mig til akupunkturkurset:
Jeg kan ikke så godt lide nåle.
Jeg kan fortælle, at akupunktur indebærer nåle. En del.
Og at man prøver på hinanden.
Prøv lige at smage på det engang:

‘Hej ven, jeg kan se, at du ligesom mig overhovedet ingen erfaring har med akupunkturnåle og at vi begge desuden er stærkt dehydrerede – formodentlig lige dele på grund af nytårsaften og lige dele fra dryppende, svedige håndflader… Men kom bare nærmere og placer den der nål midt mellem mine øjne.’

Men min nålemakker og jeg er seje. Så seje, at min krop nu er fyldt med krydser.
Og huller.

Jeg lovede jo en juleopdatering den 24. december.

Men… Så skete der det samme aften, at jeg fik en iPad i julegave, og den har stort set haft slugt mig og min tid siden da.
Og ja, dagens tegning er både mærkeligt opløst og oplyst, men indtil teknikEline er opdateret, må I altså lade jer nøjes.

Jeg kan se, at her var en del besøgende på siden i går. Var det fordi I håbede på, at jeres tømmermænd kunne lindres ved at læse om en andens?
I så tilfælde må jeg skuffe jer… Jeg havde det, om man så må sige, ufortjent godt. Det er vel ikke uden grund, at nogen i min gamle HF-klasse gav mig det lidet charmerende tilnavn AlkoLine.
Altså… Ikke fordi jeg kan tåle meget, men fordi det tilsyneladende ikke stopper mig i at gøre det.
Så i går lå jeg og kiggede på alle de tomme vin-, øl-, og sprutflasker som var blevet konsumeret og nu kiggede sløvt tilbage og jeg konkluderede, at om ikke andet blev år 2012 da i hvert fald sluttet af med en næsten historisk promille.
En som sådan gennemgang af 2012’s højdepunkter må komme en anden dag…

Jeg håber I havde et brag af en fest nytårsaften, nød juledagene og ikke græder for meget snot over at skulle på arbejde igen?
Personligt startede jeg på akupunktur-kursus i dag og er nu hullet som en si og stimuleret på både beroligende-, smertestillende-, hovedpine-, renselses- og opkvikkende punkter. Alt sammen meget lovende for år 2013, ikk?
Nyt ordsprog bør være:
“Intet er så skidt, at der ikke kan stikkes i noget…”