Tænkte tanker #20 – kor kickoff

– Hvor er det heldigt, at jeg slet ikke er nervøs, over at jeg skal til kor

– Jeg har det kun som om jeg skal på en meget lang date med tredive ukendte mennesker på én gang og skal krænge mit inderste (læs min stemme) ud foran dem alle sammen

– Hvad FØK har jeg gang i???

– Eline, stop med at svede. Du skal sgu ikke også være klassens SvendSved

– Okay. Fremme. Find én at tale med. Hvem som helst. Vær indbydende og og ligetil og le en perlende latter. Du. er. SLET. Ikke. Genert.

– Alle der er her er garanteret tusind gange bedre til at synge end mig. Jeg har også skæve bryster. (Hvor er det heldigt, at jeg alle mine komplekser er vågnet op og har besluttet sig for at tage med mig til kor.) 

– For helvede. Kom dog ud af din indre monolog og koncentrér dig nu om, hvad hende du fører en samtale med siger!

– Mind mig lige om, hvorfor jeg er her?

– Nåh ja. Jeg elsker at synge. Og jeg elsker pop. Let’s get this party started!

*start-akkorder og lidt opvarmning med at synge på mmmmmm*

– Okay. Okay. Det her kunne godt blive godt.

– Åh nej. Nej. Nejnejnejnej. Ikke bede os om at lave de der dansetrin fra side til side mens vi synger.

– KAN IKKE. Krop kan IKKE rytme.

– Okay. Tag dig sammen. Lav minimale trin fra side til side og lad for Guds skyld VÆR med at komme så meget ud af takt, at du støder ind i din sidemand.

– Undskyld sidemand.

– I det mindste skal vi ikke også knipse.

ÅH! FOR CRYING OUT LOUD!!!

image

– Kan man nægte at knipse? Undskylde sig med sjælden sygdom, der umuliggør at lave fingerknips? Diabetes, kan den bruges?!

– SÅ TAG FOR HELVEDE LIGE AT SAMARBEJDE, KROP OG STEMME!

– JAMEN, JEG KAN BARE IKKE BÅDE SYNGE OG DANSE OG KNIPSE!!!!!!

KAAAAN IKKEEEEE! ER NÆSTEN IMPONERENDE PINLIGT UDE AF TAKT! #UTAKTELINE
*hver gang der er stille og der lyder et knips er det mig*

– Jeg melder mig bare ud igen

– Gudskelov, er vi færdige med opvarmningen.

– Yes. Nu skal vi bare stå stille.

– Fantastisk sangvalg. “Apologize” af OneRepublic

– Wow. Vi lyder faktisk godt sammen.

– Jeg nyder det faktisk, det her.

– Føler mig faktisk så bevæget, at jeg næsten kun frygter at besvime en 6-700 gange. Old habbits die hard, I guess

– Notat til mig selv: skal huske mindre pæne sko og bedre affjedrede sko næste gang #følelsesløsefødder

– Er det allerede slut? Jamen, jeg føler mig faktisk ikke helt færdig endnu…

It’s too late to apologize, it’s too laaaaaaate


 

Jeg håber virkelig meget, at vi ikke skal fingerknipse/danse mere, men ellers vil jeg sige, at kor-opstart faktisk var ret fedt.
Næste gang vil jeg måske endda begynde at socialisere med nogen, hvem ved?

Følg med i det og hverdagens gråtoner på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT
Navnet er selvfølgelig Sortpahvidt 

Jordemodermøder – på den gode måde!

I går og i dag er der sket noget, som ellers sker ret så sjældent:

Jeg har helt tilfældigt mødt nogle, som jeg har været jordemoder for!

Og hvad er dog sandsynligheden for at det sker to dage i træk?

Møderne har sat tankerne i gang hos undertegnede, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt, at komme tilbage til hverdagens trummerum. Jeg savner ganske enkelt Grønland og jeg savner, at være jordemoder på en måde, der passer bedre til mit temperament. Hvor jeg kender de gravide, når de skal føde, og hvor de gravide får lov til at kende mig.

Men til de to kvinder, der sagde Hej! til mig – selvom jeg så snotforvirret og sikkert lidt forpjusket ud – vil jeg bare sige:

TAK

Tak, fordi I sagde Hej. Tak, fordi I selv et år efter fødslen kunne genkende mig – i civil og i bussen! – og fordi I havde lyst til at sige mig et par varmende ord.

Tak til dig, der har delt dine flotte billeder og seje fødselsvideo med mig. Og som gerne ville snakke, selvom jeg lignede én, der var faldet ned fra månen. Det varmede på en iskold majdag.

Tak til dig, der blev så berørt over vores tilfældige møde, at du fik tårer i øjnene.

Det mindede mig i al sin enkelthed om, hvorfor jeg elsker mit arbejde. På trods af travlhed og arbejdstimer. Ikke for lønnen eller lange nætter. Men (og nu bliver det næsten kvalmende – I know!) for jer og fordi det giver mening. Og så er det pludselig er helt okay at være tilbage i Danmark… i hvert fald indtil Eventyreren kalder igen.

Så tak, helt inde fra hjertekulen!

img_6856

Hvis jeg nogensinde ser min tandlæge, diabetessygeplejerske eller efterskolelærer derude i verden et sted, vil jeg virkelig huske at give dem et par ord med på vejen.

Indtil da må jeg fortsætte med at sende varme smil til buschaufføren i 5C (??!), som troligt ønsker alle passagerer en god dag – han gør det fandme godt!

… hvem ville du sige et par søde ord til, hvis du fik chancen?

Husk at du kan følge bloggen på INSTAGRAM, FACEBOOK, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT hvis du lyster (:

Sådan bliver du klar til nattevagt

Kan se, at det da er ved at være længe siden, at jeg skrev noget sidst.
Hvad har jeg lavet?
Jeg ved det ikke. I er i hvert fald ikke gået glip af noget!

Og i nat skal jeg i nattevagt og min hjerne er tom som pakke merci på en fødegang.

Så derfor får I nu:

DEN OPTIMALE (OG LANGE) NATTEVAGTSFORBEREDELSE:

image

I virkeligheden er listen endda meget længere, men hér er et håndpluk af det allerallervigtigste.

Og husk, det er kun professionelle, der bør give sig i kast med punkterne på listen.

image

Noget jeg har glemt?
Jeg siger bare, at hvis jeg har en Pepsi Max med, kan jeg klare næsten alt.


Husker dog en meget travl nattevagt, hvor jeg kom ud i vagtstuen efter ikke at have holdt pause siden jeg mødte ind. I vagtstuen stod en hjemmebagt brunsviger.
Vi så hinanden an.
Bare mig og den.
Der udspiledes sig en virkelig makaber seance dén nat.
Kun én af os overlevede uden mén.


Følg bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT.

Tænkte tanker #15 – Kroatien edition

Ja, ja.

Jeg er ude og rejse. Igen.

Men altså, den der upcoming sundhedsplatform gør, at alle ansatte på mit arbejde, skal afholde deres ferieuger før nytår – så bare vent; jeg kommer helt sikkert til at tude snot i januar/februar/marts/april …

Og nu er jeg altså i Kroatien. Med min Høje Veninde. I april gik vi all-in og bookede en uge på et voksenhotel med fire stjerner, restaurant, bar, to pools og strand og jegskalkommeefterdig.

Vi havde godt set os iblandt masser af kærlighedshungrende par, men jeg havde ikke tænkt, at vi ville blive SÅ omringet af amoriner. På vores nøglekort står med sirlige bogstaver (som får dig til at nynne) “just the two of us“, sengen var stramt redt op med dobbeltdyne og hver dag er det muligt at booke “romantic dinner”.

Bevares. Vi nyder nu ferien alligevel. Selvom vi nok er mistænkt for at være hotellets allermest umage par.

Her er et uddrag af mine tanker so far:

  • shit. Er jo slet ikke pakkeklar. Alt sejler!
  • HAR jeg eller har jeg IKKE pakket insulin?
  • ikke… Godt lige at finde ud af den detalje
  • Jaja, men så man lige mig være toptjekket og veksle euro for 1700,- inden afrejse. De kalder mig TjekkEline ude i byen
  • HAVUDSIGT!
  • jeg skal have alt fra buffeten! Også det, jeg ikke kan lide
  • ok. Ville have været smartere at hæve euro før afrejse til et land, hvor euro rent faktisk er møntfoden…
  • Hmm. Havudsigt kun når man står op? Når undertegnede sidder ned, kigger hun ind i en mur.image
  • (Og jeg kan ikke finde ud af vende billedet, så her er mine fødder og væggen. På siden. TeknikEline, min bare…!)
  • Koøje ud til toilettet? Skulle det nu være romantisk??? (Har så afgjort været single for længe)
  • havvand og snorkling. In love!
  • okay, så kom der en lille gigantisk byge. Hul i det. Nu går vi tur i tusmørket. Nærmest som et gammelt ægtepar.
  • aaaaargh! Opfører mig nu som gammelt ægtepar, og går ufrivilligt i split på toppen af vejen. Ben glider på våd asfalt i hver sin retning som rasende kærestepar – og før jeg får set mig om, sidder jeg fortumlet på min største muskel.
  • mistet stolthed på våd asfalt. Sværger, at jeg ikke var fuld.
  • Våd asfalt meget aggressiv. Føles som om split-fremførelse har kostet mig huden fra knæ til ankel. Bløder heldigvis lidt. Ikke ligesom dengang med kommoden.
  • Aaaaaaaahhr. Vandet er SLET ikke koldt.  Nærmest varmt. I hvert lige så varmt som vandet i køleskabet. Føk
  • til gengæld er saltvand jo godt til at rense sår. Svier kun som tusinde brandmænd lidt.
  • se mig, jeg snorkler!
  • se mig, jeg dykker ned og vender sten, så fiskene kommer frem!
  • se mig, jeg bløder fra fingeren!
  • shit. Vi har kun været her i to dage, og indtil nu har jeg formået at få hudafskrabning på venstre ankel, hudafskrabning på venstre langefinger og stensplint i højre langefinger.
  • De kommer til at tro, at min høje veninde og jeg har et voldeligt forhold, hvis jeg dukker op til morgenmaden i morgen med klap for øjet…

mon jeg overlever ugen ud? Og skal jeg i så tilfælde tilmelde mig aquafitness i morgen?

Læs mere og se billeder af koøjetoilet på INSTAGRAM, få besked om nye indlæg og stalk på FACEBOOK eller sten med på BLOGLOVIN eller SNAPCHAT. Navnet er selvfølgelig Sortpahvidt

Tænkte tanker #15

Endnu en uge der (næsten) gak… Se, hvad der er gået igennem af tanker i mit hoved:

image

  • (fredag) tør jeg drikke drinks i dag eller går min søster så i fødsel?
  • drinks smager altså godt!
  • må ikke blive ensom dernede i maven… TO TIL TAK!
  • 56 arbejdstimer i næste uge fra fredag til fredag? Altså, godt nok er jeg da glad for mit arbejde, men det er måske liiiige at stramme den…
  • (lørdag) hvad hvis hun ALDRIG går i fødsel? Er det en kæmpebaby? Står den dumt?
  • okay, hoved, så tager du lige en slapper. Alt er jo fint. Helt fint.
  • må vist have en panodil
  • kan man egentlig få søvnorlov?
  • hvorfor er mit køleskab tomt? Igen?
  • hvis ikke jeg havde konsultation én gang om ugen, ville jeg aldrig komme ud mine joggingbukser
  • OføkingL – kunne man monstro springe bare lidt af det over? Og så lave meget mere synkronsvømning og sådan noget?
  • SÅ får hende søster løgsovs lidt rebozo og akupunktur
  • Hvad? Har hun fået veer?
  • for real??
  • ahhh, det KAN jo gå i sig selv igen
  • optanker til fødende (læs; cola, cocio, franske vafler, brownie og peanutbar)
  • hjemmefødsler er jo det hyggeligste
  • er de nu stærke nok, de veer?
  • Nej nej ikke ned i badekarret endnu. Tag brusebad. Man ved jo ikke om veerne går i stå.
  • Det lød lidt som om det pressede der…
  • øj, hvor skal jeg tage mange billeder
  • DET PRESSER!
  • åh nej, jeg kommer til at blive sådan en forælder der går og voldtværer billeder af min unge op i hovedet på folk og med skinger røst mimrer: “ERHUNIKKESØD?!! HVA!!!”
  • og det er ikke engang min unge…
  • BØFDAG ❤️
  • Er lidt vild med nogle af de helt sindssygt dårlige sportsudøvere, der alligevel er kommet til OL. Giver ligesom håb om eget potentiale
  • Er det efterår?
  • Januar, måske?
  • hul i det *kravler tilbage i mine joggingbukser og fornægter djævle-arbejds-ugen forude*

læs mere og følg bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN eller SNAPCHAT (Sortpahvidt)

“Hvorfor blev du hjemmefødselsjordemoder” Del 3 – er det nu sikkert?

FORTSAT – hér kan du læse DEL 1 og DEL 2

image

Okay.
I går nat havde jeg endnu én af mine ret… Hm… syrede drømme:
Jeg stod midt i vagtstuen sammen med en studerende og hørte om de aktuelle fødende.
Den studerende – som jeg aldrig har set før – stod lidt bag mig med begge hænder placeret i siden ud for hofterne. Da jeg vendte mig om for at spørge hende om noget, kunne jeg pludselig i hullet mellem hendes albuebøjning og krop se, øh, et hoved! Uden sådan rigtigt at studse over dét syn (??!) vendte jeg mig bare helt om mod hende, sagde, at hun skulle gispe og tog imod et spædbarn ud gennem albuen.
I drømmen gav det helt mening for mig, at hun fortalte, at det jo også var tredje barn… Så ved man åbenbart aldrig, hvad de små finder på!

Og dét må nok være beviset på, at mit jordemoderhoved ikke er så god til at holde ferie…!

For selvom jeg lige nu er i Grækenland, er det svært ikke at komme til at tale om mit arbejde som jordemoder.
Næsten uanset hvor du kommer, giver det altid anledning til folks egne fødselsfortællinger, når du siger, at du er jordemoder.

Sådan er det også her.
Men fødselskulturen er en HELT anden end i Danmark.
Som jordemoder oplever jeg, at fødsler i sig selv ikke betragtes som noget naturligt, men snarere noget nærmest farligt og kompromitterende og det betyder, at mange kvinder hernede får kejsersnit på nogle – i danske øjne – meget mærkværdige grundlag. Et eksempel fra min græske side af familien er blandt andet planlagt kejsersnit på baggrund af mistanke om for kort navlesnor.

Nåh, men af den årsag giver det også anledning til ikke så få løftede øjenbryn, når jeg fortæller, at man jo i Danmark kan vælge at føde hjemme med en jordemoder. Særligt at jeg selv har bistået hjemmefødsler – og at vi faktisk generelt oplever en stigning i antallet af hjemmefødsler på landsplan.
Den mest almindelige reaktion er;

Hvordan TØR du det??

Og hér hører forskellighederne faktisk op – for det er også den mest almindelige reaktion, som jeg som hjemmefødselsjordemoder (eller mange af de par, der vælger at føde hjemme) møder hos veninder, familie og kolleger.

Og både her som hjemme, plejer jeg at svare, at det slet ikke handler om at turde. Det handler om viden.
Vidste du for eksempel, at for en sund og rask kvinde, der venter et sundt og raskt barn, er det lige så sikkert at føde hjemme, som på et hospital?
Det handler om at vi som jordemødre er oplært i at kunne skelne det normale fra det unormale – og så desuden understrege, at vi som hjemmefødselsjordemødre ikke bare er væbnet med vores glade ansigt, når vi tager ud til hjemmefødsel.
Vi har viden og udstyr med til at kunne håndtere eventuelle akutte situationer i hjemmet. Og desuden overflytter vi jo til hospitalet ved tegn på, at noget ikke skrider fremad som det skal – fx hvis fostervandet er grønt eller hvis fødslen går i stå igennem længere tid. Hvilket jeg for øvrigt oplever, er de hyppigste årsager til overflytning til hospital.

 

På landsplan føder cirka 1,5-2 procent hjemme. Men blandt jordemødre er proventdelen langt større – vistnok 30 procent eller mere! At rigtig mange jordemødre vælger selv at føde hjemme, synes jeg da siger ikke så lidt.
Nu har jeg jo diabetes og falder derfor uden for de kriterier, hvor vi anbefaler hjemmefødsel… Men var ikke diabetiker, så ved jeg godt, hvor jeg ville føde, når den tid kom!
For ved den rigtige visitering ER det sikkert at føde hjemme.
Det handler om at have tiltro til, at fødsler som udgangspunkt er noget naturligt, som du og din krop er lavet til at kunne klare. Og desuden at mærke efter hvad du, din partner og din jordemoder observerer eller fornemmer før, under og efter fødslen.

Og så vil jeg lige for 117. gang sige, at man selvfølgelig skal føde lige dér, hvor du har det bedst og er tryggest. Og også hvor din partner er tryggest.

Det jeg egentlig bare gerne vil opfordre til, er at man tager stilling! På et oplyst grundlag – ikke på usikkerhed, uvidenhed eller mangelfuld information.

En beslutning om fødested kan altid laves om – det kan selve fødslen ikke.

Vil du læse mere om, hvorfor jeg blev jordemoder, kan du læse det hér.
Vil du have mere af hverdagens gråtoner, kan du følge bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN eller på Snacphat (Sortpahvidt)

Og har du spørgsmål, kan du stille dem lige her.
Sort på hvidt.

Tænkte tanker #11

Nuvel.

Ipad’en kan ikke fikses før jeg igen er hjemme fra Korfu, og derfor må I ‘nøjes’ med en gammel kending, som er så kortfattet, at jeg kan overskue at skrive den på mobilen.

Det er blevet tid til den sidste uges tænkte tanker:

– Jeg er heldigvis helt afklaret med, at jeg skal hjem igen på mandag

– Ved ikke om jeg skal være forarget eller imponeret over min fars græske gloser, når han (efter en bilist har truttet godt og grundigt i hornet) iskoldt hvisler: “sådan siger hans mors røv også”

– Retzina eller drink – dét er spørgsmålet!

– Åh, jeg kan meget bedre lide mit ferie-jeg end mit hvorfor-er-der-ikke-flere-sokker-hverdags-jeg

– Må man gerne bruge feje tricks i Rummikub-turneringen?

– Virkelig? Heller ikke hvis man er ved at tabe? Stort?

– Nøj, hvor skal jeg tegne!

– Jeg er ikke sådan meget motiveret for at komme hjem…

– Ookay. Én tegning. Det er ikke imponerende.

– Hud kan tilsyneladende ikke længere blive brun. Det er krebs eller spøgelse.

– Mon de savner mig, hvis jeg ikke kommer på arbejde på tirsdag?

– Eller nogensinde?

– Man kunne blive fårehyrde.

– Der kan da godt klemmes lidt jordemoderarbejde ind. Får får jo får lam.

– Ej, der er jo også noget charmerende ved hverdagen.

– *barberer ben* føler sig som en Venus-reklame

– MÆÆÆRK MINE BEEEEEEN!

– Mumsfilibaba

– Har det alt for godt

– JEG VIL IKKE HJEEEEEM.

image

Se om virkeligheden får mig hjem, om iPad’en bliver fin igen eller om jeg bliver fårehyrde uden for lands lov og ret på FACEBOOK eller INSTAGRAM

Følg med.

Sort på hvidt.

Glædelig international jordemoder-dag

Tja.

Oprindeligt var det meningen, at jeg i dag ville have skrevet videre på føljtetonen om, hvorfor jeg blev hjemmefødselsjordemoder, men da min nevø i går væltede min iPad på gulvet, er sortpahvidt nu mere grøntpålyserødt, så lange anekdoter må vente…

I stedet sender jeg en tanke til mine seje kolleger, der i dag – som alle andre dage – arbejder intenst og åbenhjertigt for forældre verden over.

Jeg sender en tanke til de 248 børn, jeg har budt velkommen til verden de sidste to år og to måneder, og tænker på hvor de og deres forældre hver især befinder sig i dag.

Og nåh ja, så drikker jeg i øvrigt en selvfed skål for mig selv under hashtagget ‘egenomsorg’ og nyder yderligere nogle dage på Korfu.

Det er trods alt ikke for børn, at tage imod børn!

image

Fik du for lidt, kan du læse tidligere indlæg – og få besked om nye – på FACEBOOK eller blive træt af feriebilleder på INSTAGRAM.

Sort på hvidt.

Ting jeg tænker, når jeg ser Game of Thrones

image

… og i anledning af, at jeg har genset næsten alle afsnit frem til sæsonpremieren i aften, må jeg sige, at det er bestemt ikke så lidt!
Her kommer i uvilkårlig rækkefølge:

– Han/hun er ikke død

– Jeg har datet mange mærkelige mænd og guderne skal vide, at kødmarkedet er en jungle, MEN… jeg er i det mindste aldrig blevet tvangsgift med først min fars morders onkel og bagefter en sadist med crazy eyes.

– Vil sgu gerne have sådan Kæmpe-ulv.

– Ok. Han/hun er død

– Af alle de syv riger er der ikke én eneste, der har opfundet undertøj?

– Kan du huske dengang i sæson 1, hvor dét at Jaime skubbede Bran ud af tårnet, var det ondeste nogen havde gjort? Hvor nærmest nuttet!

– Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en “Moon Door” i min lejlighed. Selvom jeg bor i stuen.

– Hunden er fandme ikke død. Hvornår kommer han tilbage?

– Hvad føk har ham Bran egentlig lavet i nede i det der rodnet i en hel sæson?

– og skal vi ikke se Rickon før hans stemme er gået i overgang?

– hvor dejligt, at kvindekaraktererne for en gangs skyld ikke kun er sådan nogle, der løber rundt og skriger med armene over hovedet og bliver taget åndssvagt let til fange og/eller dræbt!

– Hvis du frit kunne vælge hvem af de tilbageværende karakterer fra GOT du kunne slå ihjel… På hvilken barbarisk måde ville du så myrde Ramsay?

– Burde alle ikke have fattet mistanke til Petyr for længe siden? Ingen mand med fipskæg er til at stole på

– DA da, da da daa da, da da DAAAAA! (På repeat hele natten)

– Daenerys oplever virkelig hvor store skiderikker ens børn bliver, når de rammer teenageårene

– Okay, jeg er helt klar på at forvente det uventede

– Dét havde jeg ikke ventet…

– altså the red woman er da helt vild med unge mænd og jomfrudomme

– bare lige ét afsnit til… Alt over fire timers nattesøvn er alligevel at overdrive

– YYYYDRK!

– skulle man bare stoppe nu, mens der stadig er nogle sympatiske karakterer, der ikke er blevet slået ihjel???

og hertil er svaret selvfølgelig NEJ! Jeg er SÅ klar til sæson seks i aften – er du?

Bloggerpause

image

Jeg tager en lille pause fra bloggen.
Er tilbage om en uge eller to.
Så kom trygt igen, for jeg har masser i gryden til jer.

De bedste hilsner
Sortpahvidt//Eline