Svømmehals-hierarkiet

Er du klar til at falde ned fra sofaen?
Find lige en pude frem:
I dag var jeg oppe og svømme.
Klokken kvart i syv.
Jep.
OM MORGENEN!

Da uret tikkede 06.45 stod jeg ude foran sundbybadet.
Skal jeg være ærlig, så følte jeg mig – allerede inden kroppen havde været i kontakt med så meget som en dråbe vand – helt ubeskriveligt sej.
Okay, faktisk følte jeg mig som en helt.
Superhelt.

Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud.
HVEM står op og svømmer på så ukristeligt tidspunkt?
Ja, ikke de gamle damer, der ligger der og søber rundt og spærrer for det hele.
Heller ikke de gravide, som man så nødigt vil forveksles med.

Jeg så for mig, hvordan jeg skar mig igennem vandet, bane for bane, helt alene og så gennemsyret sej.

Men ak, nu ved jeg, hvem der står op og svømmer på sådan et ukristeligt tidspunkt:
SUPERSTRÆBERSVØMMERNE
Som jeg FYI ikke lige tilhører.
Jeg prøvede, at lege, at jeg var en del af klubben.
Men jeg havde hverken badehætte eller næseklemme.

Og så er man vist bare generelt udelukket fra de sejes klub, når éns badedragt ikke har påklistret ADIDAS eller NIKE, men derimod er pyntet med frynser…

Jeg tror, at jeg optog de gamle damers plads i svømmehals-hierarkiet.