Pssst!
Skal jeg fortælle dig noget? Ssshhh, du må ikke sige det alt for højt, for det er ikke altid velanset at sige det. Men jeg er fandenivoldsk, så her kommer det:

Det er ikke altid bare sjovt at være jordemoderstuderende.

Nogle gange er der nogen, der råber ad dig.
Nogle gange er der nogen, der skider på dig.
Nogle gange er der nogen, forlanger alt af dig.
Nogle gange er der nogen, du intet har at tilbyde.
Nogle gange er forventningspresset lidt på størrelse med tre elefanter, der står på dine skuldre, mens du går på line med rulleskøjter på.

Tror det er grunden til, at jeg i går gik hjem således

Men når alt det så er sagt, så er der stadig dage hvor jeg svæver hjem.
Dem er der flest af.
Så jeg venter lige på en af dem, ikk’?

Vejen hjem fra nattevagt nummer 2 i streg bød på lidt mindre af det hele.
Det gælder også øjnene.

Jeg måtte tvinge mig selv til at åbne dem på vid gab, med en kraftanstregelse, der krævede samtlige ansigtsmuskler, mens jeg messede til mig selv: ‘hurtigt! Hvad er 13 gange 32? Fokuser!’
Jeg har aldrig været god til matematik, så det var selvfølgelig en helt forkert strategi.
Blev talblind, træt og tanketung.
Næsten et mirakel at jeg kunne huske hvilket nummer jeg bor i.

Klokken er 17.50
Jeg vågnede for halvanden time siden. Føk.

Nattevagter og jeg har et meget ambivalent forhold.
På den ene side bærer natten præg af en særlig rolig stemning på fødegangen. Ikke at der ikke kan være travlt, men lyset er en anden, og det er tiden også.
På den anden side, kan man ikke komme uden om at FØR eller siden møder man Hr. Søvnkrise. En insisterende mandsperson, der stjæler din opmærksomhed og din hjerne… Og nogle gange også dit gode humør.
Fx har jeg aldrig tænkt så mange grimme tanker om sne og busser og grimme mennesker (ja, jeg er ond og usympatisk efter en nattevagt) som her i morges.
Den var helt galt med både humør og hjerne. Jeg blev ved med at falde i søvn i bussen i korte øjeblikke og drømte alt muligt om at hedde Kamilje og noget om Aladdin og alt muligt. Så blev jeg helt vildt sulten og gik i fakta – men kom ud med en frossen pad thai.
Så ristede jeg en bolle og gik på hovedet i seng.

Så vågnede jeg (på trods af et vækkeur, der skulle ringe adskillige timer tidligere) kl 16.26 og sagde fuck…
Og nu skal jeg i nattevagt igen i nat, og mit næste spørgsmål er blot;
Er påvirkningen af hjerne, krop og humør ligefrem eller omvendt proportionelt med antallet af nattevagter i træk?

Og er der nogensinde nogen der har hørt om navnet Kamilje??

Og ikke med min gode vilje.
Men tager altså lige et brydertag med økonomien endnu engang.
Kaster mig ud i frit fald mod tallet nul og røde cifre.
Hvis I hører et splat, skal I ikke blive forskrækkede. Så er det bare mig, der rammer bunden…