Jeg har længe gået og funderet over følgende indlæg, så hvis det bliver lidt rodet, håber jeg, at I vil bære over med mig.
Rod er jo nogle gange en konsekvens af at have meget på hjerte.
(… Det er i hvert fald dét, jeg forklarer mig med, når jeg ser på min lejlighed – det er jo udfordrende både at lave mad, vaske op og synge ballader på samme tid…)

Jeg har tænkt, at jeg ville fortælle lidt om mit forhold til hospitalsfødsler i dag.
Jeg har jo flere gange skrevet om hjemmefødsler og fordelen ved at føde hjemme, og det er absolut ikke en hemmelighed, at hjemmefødsler er et emne, der står mit jordemoderhjerte meget nær.

Selv kommer jeg aldrig til at føde hjemme af den meget simple grund, at jeg har diabetes. Man skal have en ukompliceret graviditet og fødsel for kunne anbefales at føde hjemme.
Jeg indrømmer, at på trods af at en eventuel graviditet formentligt ligger adskillige år ude i fremtiden, så har tanken om, at jeg ikke skal føde hjemme, faktisk været lidt sorgfuld.
Ikke fordi jeg har noget imod hospitaler, men nok snarere fordi jeg har det, som de sang i den dér gamle Bølle-Bob-sang:
“Jeg er meget bedre hjemme hos mig selv.”
Men helt ærligt, en hospitalsfødsel, det kan jeg sagtens forlige mig med.
Faktisk vil jeg med dette indlæg rigtig gerne sprede budskabet om den gode fødsel – også på hospitalet. For en hjemmefødsel er ikke for alle, og hatten af for det!

Hospitalsfødslen er efterhånden blevet noget udskældt, særligt med omtale af  travlhed og manglende ressourcer.
Men i mine øjne, skal det ikke hedde sig, at der er noget galt i konceptet “hospitalsfødsel”. For i så tilfælde er det ikke hospitalet den er gal med. Så er det endnu engang de kår vi byder vores sundhedsvæsen.
Og det er rigtigt, at man kan skærme sig fra noget af det hektiske ved en hjemmefødsel, men travlhed kan jo påvirke alle steder. Uanset hvor du føder, kan du komme til at måtte vente på en ledig jordemoder, desværre.

Men hvad end du skal føde på hospitalet på grund af komplikationer, praktiske årsager eller fordi hjemmefødsel bare ikke er noget for dig, så husk, at du har præcis de samme rettigheder uanset hvor du føder – det er stadig jeres fødsel!
Så husk, at gøre det til jeres fødsel.
Man kommer nemt til at føle, at man er “på besøg” og skal spørge om lov, når man er på udebane, men vid, at personalet er vant til at møde alle slags mennesker – og at vi jo går på arbejde for at give jer en god og tryg fødselsoplevelse.
Sammenlign din fødsel med en shoppetur:
Du og din kæreste ved, hvad I er på udkig efter.
Jordemoderen er der til at vejlede og guide jer.
Og så husk på, at selvom man nogle gange går på jagt efter en simpel sommerkjole, så kommer man af og til hjem med et par gummistøvler, et tørklæde, fire øreringe, to jeans og en stor plade Marabou.
Ingen ved hvilken vej en shoppetur går – og det samme gør sig gældende med fødsler.
Og man skal aldrig føle sig dum, fordi man ikke kender sin BH-størrelse. Heller ikke selvom man har købt BH’er flere gange før…

Mange af de fysiologiske fordele ved en hjemmefødsel – som blandt andet er et produkt af ro og tryghed – kan du desuden hive med ind på hospitalet, hvis bare du forbereder dig – det skulle man jo også gøre ved en hjemmefødsel.
Fødestuen er jeres, så indtag den på den måde, der passer jer. Jordemoderen skal nok sige til, hvis noget står i vejen.
Find ud af, hvad du tror, vil gøre dig veltilpas i løbet af fødslen.
Skal der være musik, så lav en lækker playliste.
Ingen siger, at man skal føde i en hospitalsskjorte, måske vil du hellere have dit eget tøj på?
Du kan også tage et par kunstige stearinlys eller en lille lyskæde med – hvis folk synes du er fjollet, så lad dem!
Hvis der er brug for at du har hjertelydskurve på, så kom rundt i forskellige stillinger og ud af sengen alligevel og sig til, hvis lys- eller lydniveau forstyrrer.
Og hvis du har et skræmmebillede i hovedet med en sur og vrissen jordemoder, med armene over kors og nejhatten på hovedet, så visk det ud! Det måske eneste gode ved en stor medarbejderudksiftning er, at jeg har set nok personale til at turde erklære, at mine medarbejdere – gamle som nye, SOSU’er som sekretærer – er både utroligt søde og sjove og mere end almindeligt hjælpsomme!

Hospitalsfødsler kan sagtens være rolige, trygge og decideret hyggelige. Det er jo dét vi alle samme gerne vil.
Det var bare dét, jeg ville sige.

Uanset hvor du skal føde, så forbered dig sammen med din partner, tag den kommende fødsel til jer, og gør den til jeres egen.
Fødsler kan ikke gøres om.

————

Har du født ude eller hjemme?
Eller skal du føde?
Hvilke tanker gør du dig?
Kom med dem lige her!

Følg desuden bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT hvis du lyster. Og har du indlægsforespørgsler, så hold dig ikke tilbage 😉

Altså, Kreativiteten strejker stadig noget.
Det vælter i hvert fald ikke lige frem ud af hovedet og ned på papiret herhjemme.

Måske går det en smule fremad.
Måske ikke.
Det eneste, jeg har erfaret i forhold til Kreativiteten er, at det ikke hjælper noget at råbe…

Så mens vi venter på dugfrisk kreativitet på et tidspunkt, vil jeg i stedet delagtiggøre jer i noget af dét, jeg foretog mig, men aldrig fik fortalt om i løbet af de forgangne måneder.

Det kommer her – i absolut tilfældig rækkefølge:

– Jeg sprækkede mine bukser på arbejdet.
Ja, i skridtet.
Og ja, på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne forlade stuen.
Faren mente bagefter, at jeg vist havde fået en andengradsbristning. Var tilbøjelig til at give ham ret.
Så så man mig; Megastærk bækkenbunds-ejer.
Eller noget.

– Til Celine Dion koncerten i Royal Arena blev jeg så overvældet af højdeskræk, at det decideret er et mirakel, at jeg kom ned ad trapperne igen

– Mine briller er begyndt at tabe højre brilleglas igen. Burde nok gøre noget ved.
Får nok ikke gjort noget ved det

– Min nevø på 4 år mente, at jeg var den smukkeste dame han havde set, da jeg tog læbestift på. Keep ’em comin’, boy!

– Midt i min højdeskrækskrise købte min veninde en Pepsi Max til mig (jeg turde jo ikke gå ned fra tribunen for at købe én). Jeg lagde ud med at sætte den ret febrilsk ned i en kop-holder, jeg ikke kunne se.
Formentlig fordi kop-holderen ikke var der.
Har været den jævnt irriterende sidemand til dén koncert.

– Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at stave til “badekarret” og må for tiden google det regelmæssigt for at huske om der er ét eller to R’er. Dog den eneste ulempe ved at have mange vandfødsler.

– Jeg græd, da jeg så det sidste afsnit af SKAM

– Jeg savner min veninde, der er flyttet til Jylland. Og glemmer alligevel at ringe/skrive til hende. Er på den måde en ret ustabil veninde.

– Jeg har vist nok besluttet mig for at fornye mit kørekort og forhåbentligt slippe af med min FØRERSÆDEFOBI. Har du ikke hørt om den, så kan du komme up to date her og her.
Københavns gader: —-> PAS PÅ.
Og ja, I skal ikke holde jer tilbage med jeres bedste køreråd!

– Jeg havde advaret min søster om, at hun ikke måtte fortælle mig, at hun syntes “The Handmaid’s Tale” var seværdig. Fordi jeg bare ikke havde tid til at bringe-watche endnu en serie. Især fordi jeg skulle skrive en tale til hendes bryllupsfest.
Endte med at se alle 12 afsnit på fire dage.
Talen blev skrevet dagen før…

– Gjorde præcis det samme med “The Night Manager”
When will I ever learn?

– Jeg fatter ikke at sommerferien er slut, og har seriøse overvejelser om at flygte til et eller andet varmt sted eller som minimum marinere mig selv i drinks i en periode á mindst 48 timer. Anyone?

Følg med på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT – og har du efterspørgsler, så kom med dem lige hér!