Når man dater… Igen. Del 2

(FORTSAT)

… Da jeg stod af bussen på Nørreport, mærkede jeg atter sommerfuglene baske i min mave. En enkelt var måske endda på vej ud af munden på mig.
Jeg ville gerne bilde mig selv ind, at jeg ikke var nervøs. Især fordi jeg ynder at sige crap som:

Der findes ikke dårlige dates, hvis bare du går ind med et åbent sind
Eller
Alle mennesker har jo i bund og grund noget at byde ind med

Men let’s face it.
Der findes virkelig dårlige dates. Altså. Rigtig dårlige dates.
Også (eller måske fordi?) du vælger at gå ind med et virkelig åbent sind.
Og selvom man kan have sine gode eller dårlige fornemmelser inden, så ved man sgu alligevel aldrig helt, hvem/hvad(?!?) der venter på den anden side af cafébordet.

image

For eksempel blev jeg lidt forvirret, da jeg drejede ind på caféen og så den person, der sad dér hvor min date havde sagt, at han sad – for han var langhåret.
Ja, altså, ikke at der er noget helt fatalt i dét – men hans hår var altså ikke langt på nogle af billederne.
Jeg var lige ved at lave en piruette, for at scanne lokalet for ikke-langhårede dates, da han kiggede op og vinkede til mig.

Notat til fremtidige dates:
Det er lidt nemmere at genkende jer, hvis I ikke gør noget ekstremt ved udseendet inden. Eller lige sender SMS: PS. jeg er blevet langhåret/har fået fuldskæg/tattoovering i panden/glasøje

Andet notat til fremtidige dates:
Hvis I ved, at I skal på date med en person, der er cirka ligeså høj som én fra femte klasse – så lad for GUDS skyld VÆRE med at vælge et bord med barstole! I beg you!
Ikke så snart havde vi fået udvekslet det obligatoriske hej-kram (ender I med at give hånd, er I allerede kommet ret usexet fra start!), før jeg stirrede op på en stol med ben så lange som en sommernat.
Og hvordan havde han lige tænkt, at jeg skulle komme yndefuldt op og sidde der? Og uden at få højdeskræk?
Heldigvis gik han op og bestilte en øl til os i baren – og i samme sekund han vendte ryggen til mig, kastede jeg mig op ad stolen og begav mig ud i en klatretur uden lige. For helvede altså!
Man kunne kun lige ane svedperlerne fra min kraftanstrengelse på min pande, da han vendte tilbage med vores øl… barstole my a….

Efter to øl (ja ja, jeg gav anden omgang) var hans p-billet ved at udløbe, og vi udvekslede de sædvanlige afrundende høflighedsfraser.
Mentalt var jeg allerede ved at lukke ned for Hr. og Fru Hjernecelle, som jo havde været på overarbejde for at sige noget klogt og underfundigt i flere timer.
Jeg havde netop lynet jakken og viklet tubetørklædet godt og grundigt om mit hoved, da han foreslog, at vi jo også kunne tage hjem til mig til en kop kaffe….
Altså, I think not. Havde faktisk slet ikke set den komme, for vi havde sådan set rundet af (troede jeg i hvert fald) på dette tidspunkt. Og eftersom daten var A)Blevet rykket frem flere timer og B)Ikke én jeg kendte overhovedet, havde jeg slet ikke lyst til at lukke ham ind i min lejlighed, der lignede at den havde været udsat for et hjemmerøveri…
Jeg får kluntet sagt “En anden gang, min lejlighed er ikke præsentabel til gæster i dag” eller sådan noget, og vi gav endnu en gang hinanden et kram, og jeg skridtede tilbage mod busstoppestedet.

I bussen havde jeg en mærkelig følelse i maven.
Det havde ikke været en dårlig date, men heller ikke fantastisk date. Og det hele blev sgu lidt kikset til sidst.
Og hvordan er det nu med efterspillet? Skal han skrive? Skal jeg?

Eller skal nogen overhovedet??

(FORTSÆTTES)

Har du lyst, kan du følge på bloggen på FACEBOOK (så går du aldrig glip af et indlæg) eller på INSTAGRAM (så får du endnu flere af hverdagens gråtoner)

Når man dater… Igen. Del 1

Det gik med et eftertrykkeligt gys op for mig, at jeg ikke var på en date sidste år.

365 dage og ikke en eneste af deres timer brugt på med svedige håndflader at praktisere den mystiske kunst at veje et andet menneskes kærestepotentiale.

Det er for så vidt helt okay – men sådan skal det her år ikke være. Sgu.

Derfor lavede jeg en glidende tackling på Tinder og gik i gang med at komme i form. Swipe-form. Dating-form.
Billeder fløj til højre og venstre (okay, mest venstre…), men jeg endte da med at falde i snak med én og efter lidt snak frem og tilbage, aftalte vi at mødes. Mandag. Klokken 20. Én øl. Hvor galt kunne det gå?

Mandag
Vågner tidligt.
Planen er simpel:
Skal ud og bytte en fødselsdagsgave. En herlig anledning til at friske dating-garderoben lidt op! Skal have: nyt tøj, der dækker de kritiske zoner (lår, numse, mave, overarme og dobbelthager) og fremhæver de ikke-kritiske (hvad er tilbage? Bryster og ankler, vist nok) lidt ny øjenskygge og måske et par sko med hæle, der er til at håndtere.
Så er planen, at jeg skal hjem og lave dejlig, let aftensmad (så jeg ikke bliver fuld af at lugte til en øl)
Herefter i bad og på mirakuløs vis føle mig lækker fra inderst til yderst på cirka en time.
Høre kitchy popmusik, som gør mig i godt humør på empower-yourself-woman-måden.
Danse lidt for mig selv
Så på date.
Sparke røv og brilliere

Men ak, planen går helt skævt! Selvfølgelig.

11.05 Ankommer til Fields

11.07 Går målrettet gennem svingdørene. Har I nogensinde set en kvinde på mission, Amager? Hun ser sådan her ud! *Afspil for indre øre Eye of the Tiger* Dum. dumdumdum. Dum. dum. dum. dumdumDUUM!

11.08 … og sådan her ser Missiondamen ud, når hun må fortsætte ud igennem svingdørene fordi brandalarmen er gået og beder alle forlade bygningen omgående

11.15 Venter da bare på at alarmen afblæses

11.20 Men fryser

11.27 Føk det. Jeg smutter. Har masser af tid til at finde alternativ plan

11.45 SMS fra date

11.46 Om vi kan mødes lidt før? (har instinktivt lyst til at skrive nej for helvede, jeg har faktisk en vigtig tidsplan i lækkerhed, der allerede er skredet!, men det dér spontanitet siger mændene jo, at de godt kan lide, såeh…)

12.00 Date rykket til klokken 15-ish. Så har vi sgu pludselig travlt. Må opgive shopping og hjem og grave i skabet

12.30 En bums? Den var der i hvert fald ikke i morges? Hvordan er det muligt? Føk dig, Moder Natur.

… et brusebad, en deroute tur/retur i mit klædeskab og et par ivrige popsange senere står jeg foran spejlet og siger til mig selv, at sådan en date, det er sgu ikke noget at blive nervøs for! Jeg kan da snakke alle et øre af! … men, åh, er det nu også godt?

Jeg ned ad mig selv, tager et par dybe suk og minder mig selv om, at det da umuligt kan blive en dårligere første date end dengang med Bedstemoren Med De Amputerede Ben – og så off we go!

image

FORTSÆTTES

Vil du ikke gå glip af fortsættelsen, vil du stalke, stene eller overspringshandle, kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM

Damen med den klinkeklankende pose

Generelt vil jeg ikke sige, at jeg er typen, der synes at ting er ekstra pinlige, bare fordi vi er ude i det offentlige rum. Jeg køber da toiletpapir uden at fortrække en mine. En ung mandlig kassemedarbejder kan sgu nok godt håndtere mine tampax uden at få ar for livet – og så kan jeg også godt håndtere at købe dem. (Okay, hvis jeg kun er gået ud for at handle for at købe tamponer og chokolade, smider jeg altid lidt andet random sundt shit ned i kurven… Bare for ikke at bekræfte alle mens-fordommene!)

Nåh, men lige ved én ting er jeg slet ikke cool:

Når jeg skal ned til glascontaineren.

Problemet kunne ellers nemt undgås ved, at jeg for fanden bare dumpede mine vinflasker og glas fra syltede agurker efterhånden som de blev tomme… Men NEJ! på nærmest mirakuløs vis opdager jeg først, at jeg bør aflevere flasker, når de ligner at de er ved at overtage verdensherredømmet i køkkendomænet! Jeg har sagt det før og siger det igen; når det kommer til rengøring og oprydning har jeg seriøse blinde punkter – jeg ser det først, når det er katastrofalt grelt på den grumme måde.

Og det er jo mærkeligt, når nu jeg synes at det er så flovt at være Damen med den Klinkeklankende Pose, at jeg igen og igen ikke gør noget noget før.

Tidligere kunne jeg sige til mig selv, at folk nok bare tænkte, at jeg havde haft en kææææmpe fest i weeekenden. At jeg var typen, der havde mange vinglade venner…. Men det er jeg sgu blevet for gammel og grå til at kunne pull off.

Nu er min taktik en anden…

image


 

Hvad gør I?

Forudsat at I altså er lige så flaskeafleverendedovne som mig?

Læs mere og følg bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM

 

Mine ubeskriveligt vilde fødselsdagsplaner

Min søster elsker at have fødselsdag.
Selv er jeg noget mere splittet.

Som om det ikke var nok, at jeg har nået den alder hvor man ikke længere tænker “jeg vil være ældre, klogere, smukkere”, men mere kigger mig selv i spejlet og befaler “hold dog lige for føk en pause, jeg ved ikke en skid og min mascara er på mystisk vis havnet på min næse!”, så synes jeg også, at jeg er nødt til at forny mig lidt med de der fødselsdagsplaner.
Men det ligger bare ikke til mig. At lægge de planer.
I år havde jeg faktisk glemt at ønske fri!
Jeg er blevet den type voksen, der kan huske hvornår jeg købte den døde urtepotte i hjørnet, men alligevel bliver overrasket over, at min fødselsdag vender tilbage år efter år (…og at potteplanten igen er død.)

I virkeligheden har jeg mest lyst til bare at slappe af på min fødselsdag. Hvis jeg virkelig skal gøre mig umage i mine ønsker for dagen, så ville jeg nok sige, at jeg gerne ville spise en burger. Eller i biffen.
Men det kan man jo ikke gøre hvert år.

Så i år har jeg raffineret listen.
En smule.

image

Jeg regner med at nå i hvert fald ét af mine mål.
Lagkagehuset har da stadig fastelavnsboller på søndag, ikk’?
IKK’?!

Vil du vide, om jeg får fastelavnsboller på min fødselsdag og om hvordan jeg i øvrigt render rundt og har det, kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM

 

Fem fif til at komme godt ud af døren om morgenen

Hr-hrm.
*Påtager økologisk helse-stemme*

Det er vigtigt at få en god start på dagen.
At komme godt ud af fjerene kan være altafgørende for din øvrige dag.
Morgenmad, frisk fra bad og tandbørsteglad kan gøre meget godt for krop og sjæl.

Her er derfor undertegnedes fif til at få en god morgen:

1) Læg dit tøj frem dagen før * og tjek gerne DMI, så du ved om du skal klæde dig efter regn eller lignende**

2) Sæt dit vækkeur til fem minutter før du egentlig skal op

3) Sørg for en morgenmad der er frisk og energigivende – udover den obligatoriske kaffe. Havregrød med friske bær er godt***

4) Hør musik, der gør dig glad

5) Lever du ikke efter paradigmet “morgenstund har guld i mund”, så gå i bad aftenen før*** og sov lidt længere næste morgen.

*Har jeg fandme aldrig gjort
**DMI er dog efter min erfaring højst uberegnelig. Er ved flere lejligheder cyklet glad ud i verden med mit regnslag liggende derhjemme og kommet frem på arbejde som en slimet regnklat.
***Siger helse-eksperterne – JEG er føkme ikke morgenfrisk nok til nogensinde at kokkerere før klokken 06 uden at sætte ild til eget hår!
****Sørg dog for at tørre hår. Eller affind dig med meget alternative frisurer… Har jeg hørt.

ELLER!

Hvis du slet ikke gider at komme godt ud af døren – men bare har gjort det til en sport, at komme hurtigt ud af døren – så har jeg følgende fif:

1) Sørg for VIRKELIG at glæde dig til din fridag

2) Gå sent i seng. Fordi du kan.

3) Bliv meget irriteret når vækkeuret på telefonen går i gang. Du havde jo gjort det til en personlig treat ikke at sætte et ur.

4) Kig på displayet og når du ser, at der står: opkald fra afdelingsjordemoder erkend da straks, at sandsynligheden for at du burde befinde dig på dit arbejde netop nu er… ret stor. Sørg for at skrige lidt indvendigt.

5) Bed til at du kommer på arbejde, før nogen opdager, at du er undværlig og desuden så utilregnelig og ualmindeligt utjekket, at nogen bør suspendere din myndighed og trække dit voksenkort tilbage.

6) Skrig lidt igen

image

Vil du vide om min myndighed bliver trukket tilbage, om mine kolleger snart afkræver kvajekage eller om jeg monstro laver lignende stunts (oh dear God, no!), kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM