Sommerprojekter, som er dømt til at ende galt

Når det er sommerferie, vender overskuddet langsomt men sikkert tilbage.
Med det følger ideerne.
De gode.
Uden selverkendelse. Overhovedet.

For mit vedkommende betyder oftest at jeg ser mig i spejlet, og konstaterer, at noget jo er ravruskende forkert.
Så tror jeg lige pludselig, at jeg jo er mode-ekspert med speciale i beauty…
Og så kommer de.
De gode ideer. For eksempel:

JEG VIL DA SE MEGET BEDRE UD MED PAGE!
(Jeg lignede en kvinde på fyrre med et krøllet kadaver på hovedet)

JEG SKAL DA LAKERE DE HER NEGLE!
(Jeg fik mine negle til at se sekskantede ud. Og havde ingen neglakfjerner)

DEN HER BADEDRAGT ER FLOT OG KAN BRUGES IGEN I ÅR OG ER SLET IKKE GENNEMSIGTIG ENDNU
(Men det var den)

Og i år:

DET MÅ DA VÆRE MEGET NEMMERE AT FORME SINE BRYN MED VOKS!

For de, der ikke har tyret brandvarm voks på sin krop for at eliminere overflødigt/uønsket hårvækst, kan jeg afsløre, at det ret meget er en ‘no turning back’-metode.
Når først du har placeret strimlen (i mit tilfælde lige over mit øje) kan du bare stå og stirre på den (i mit tilfælde med øjne, der ikke rigtigt kunne åbnes) og tænke
‘jeg ville sgu nok egentlig gerne have placeret den lidt mere til højre…’
Og så. Fuck. HIV!

Altså.
Både brynet og øjet er der endnu, så på den måde må det anses som en succes.
Til gengæld er der røget en del af håret ved tindingen.
Ja i begge sider.
Det er pænt.

Drøm sødt!

Der er sket dét, der oftest sker, når jeg er på ferie.
Den står på afslapning, kroppen slænger sig og al unødig tankevirksomhed – der ikke omfatter teorier om, hvem der er morderen i den aktuelle krimi – er bandlyst.
Og når jeg går i seng, ser hjernen sit snit til at danse på bordene.
Den kaster alt op i luften og blander det hele til et “Elines Drømme Greatest Hits Vol. 23"

Når jeg er hjemme, kan mine drømme også godt være mærkelige.
Bevares, jeg har da op til flere gange drømt, at mine tænder faldt ud, bare min tunge rørte ved dem eller at jeg mødte min mormor i et supermarked, hvor hun gik rundt med en chokoladekage på hovedet, der åbenbart SKULLE være der…
Men når jeg er på ferie, kommer alle mærkværdighederne virkelig rullende.
Således er her et udsnit en uges drømme:

Du får fra venstre mod højre

1) en drøm, hvor jeg på beklageligvis var døden nær og skulle planlægge min egen begravelse.
Det, der dog optog mig mest var, at den salme der var valgt, havde syv vers.
Som gammel korsanger, gik jeg helt i baglås og erklærede gang på gang at ‘SYV VERS, DET VIL JEG SIMPELTHEN IKKE UDSÆTTE FOLK FOR!’

2) en drøm, hvor en af mine medstuderende på ulyksalig vis var blevet syg. Det betød, at hun var blevet halvt så høj som mig.
Altså omkring 77 cm.
Vi vidste ikke, om hun kunne blive jordemoder stadigvæk.

3) her bliver det virkelig voldsomt. Det var noget med at jeg/en eller anden var tronfølger til Englands kongerige. Men det var åbenbart en meget populær stilling, så alle mulige slog hinanden ihjel på makabre måder for at blive den nye konge.
Jeg gemte mig vist i en lysekrone.
Det kan man godt.

4) tilbage til noget jordnært. Var i IKEA for at finde billedrammer til min lejlighed, men de var alle sammen SÅ GRIMME, at jeg MÅTTE give min mening til kende højt og tydeligt, og pludselig flaksede jeg videre til drøm nummer…

5) … Hvor jeg var privatpraktiserende jordemoder for et tykt, lesbisk par, som jeg blev ved med at glemme navnene på.
Fødslen skulle sættes i gang på Rigshospitalet, men de BLEV VED med at komme for sent ud af døren, og det var jeg MEGET irriteret over, for så kunne vi jo ikke finde den rigtige indgang.
Drømme-logik. Gotta love it.

6) her topper min kreativitet.
Jeg var den nye karakter i Big Bang Theory. Mig. Ja. Jeg var bare ‘Eline’.
Og så var jeg forresten skidegode venner med Sheldon.
Selvfølgelig.

Er helt sikker på, at Freud ville græde snot, hvis han vidste, hvor meget han gik glip af, ved ikke at få fingrene i mine drømme.
Hvad drømmer I om?

Tu-tu-ti-tusind-ben

I Grækenland er mange ting, meget større.
Bølger, badedyr, portioner, pæoner.
Og dejlige dyr

Hovmod står stadig for fald

Jeg var måske lidt kæk, da jeg naragtiggjorde andres solbadningsteknikker.
Jeg var nok for overstadig, da jeg hånlo faktor 30 lige op i dens åbne ansigt, mens jeg tæskede den på kroppen og brølede:
“HA HA HA! Det er jo nærmest latterligt – faktor 30 – jeg kan huske, dengang faktor 20 var en sunblocker! Og nu kan man få faktor 75? HA HA HA!”
Jeg var vist så pisseirriterende at høre på, at faktor 30 og solen dannede en sjælden alliance, for da jeg kom hjem efter en beskeden strandtur, fik jeg øje på en krebs.
Og det var mig.
Jeg så for mig, hvordan min hud nu ville blive for lille og pæonrød til min krop, hvordan jeg styrtede byen rundt for at finde den latterliggjorte faktor 75, mens huden skrællede af min solallergiske skikkelse.
Og jeg bad en stille og undskyldende bøn til faktor 30.

…og i morges skete miraklet så. Jeg stod op og så… Ja, nærmest normal ud.
Forsvundet var sol-eksemen og min foragt for faktor 30 og andre astronomiske tal.
Smurte mig derfor pligtskyldigt ind og sidder nu her på Korfus terrasse, glad og fregnefyldt og skummetmælkshvid, men i det mindste ikke rød.

Det lugter af ferie

Har taget tuscherne under armen og smuttet til syden.
Der er gået ferie i den.
Solferie.
Og lad mig sige det med det samme:
Man må feriere lige som man vil.
Jeg tror faktisk, at jeg har set det meste. Der skal efterhånden en del til, for at mine feriemanere ryger, og jeg henvender mig til sol-sidemakkeren og erklærer, at du bliver simpelthen NØDT til at vende dig om og se det her.
Det lugter af ferie med solbriller, når man aldrig holder sig helt for god til at glo.

Men altså. Jeg sagde jo, at jeg har set det meste inden for strandkategorien.
Badetøj kommer i mange snit og farver.
Frokoster kommer i mange udgaver og kan spises mere eller mindre pænt.
Og sol-strategier kan se meget forskellige ud.

Hun sad der. Åh så fornøjet. Midt i solen og under en kæmpe bunke sand.
Ikke bare et øjeblik, men i flere timer.
Da hendes mand kom, skyndte han sig at rulle sig i sandet (ved siden af hende, vel at mærke) og forduftede så igen.
Nogen, der kan gennemskue denne nyopdagede sand-trend?
Og er vi enige om, at det er ok at glo?
Bare lidt?

An honest mistake

Var sammen med min ældste ven forleden.
Lærte to ting, mens vi spillede gætte-leg.
1) jeg er fantasy-fortabt
2) han kender mig skræmmende godt

Han sad med et kort med en person, som jeg skulle få ham til at gætte.

MIG: uuuuuuh, åh, det ham der fra Harry Potter

HAM: …

MIG: jo, det er ham, der, den kæmpestore med det lange, sorte skæg og hår

HAM: Hagrid!

MIG: nåh, hedder han dét? Så er det ikke ham. Så er det ham fra Ringenes Herrer

HAM: Gandalf

MIG: Præcis!