I går vendte jeg tilbage til arbejde efter to ugers ferie.
Skal jeg sige det selv – og det skal jeg jo – så var ferien mere end tiltrængt.
I hvert fald gik jeg lidt og drømte og en brækket finger, bare for at kunne slippe for at arbejde en stund. Og – let’s be honest – jeg overvejede da også, om ikke det var muligt at tiltuske sig en flyforhindrende øreinfektion, bare for at kunne blive 48 timer mere på Korfu.
En dag må jeg fortælle jer lidt mere om øen – og hvorfor jeg finder den så forbasket svær at forlade.

Nåh, men i går havde jeg så første vagt tilbage på hospitalet, og selvom det først lykkedes mig at sætte min “frokost” til livs klokken 17, så var det faktisk en dejlig vagt. Jeg nåede både en fødsel på hospitalet og derefter en hjemmefødsel, og det var rart at mærke, at jeg jo faktisk havde savnet det lidt.
Fødslerne.
Lydene, lyset, stemningen.
Ja, nogle gange føles mit arbejde lidt som en ulykkelig forelskelse. Jeg bliver draget mod det som et møl om et lysstofrør, men på samme tid har jeg også indset, at vi nok ikke bliver partnere for (arbejds)livet. I hvert fald ikke som forholdet er lige nu.

Anyways, da fødegangen og fødemodtagelsen er de mest intense steder at arbejde, fik jeg for et par år siden også en ugentlig konsultationsdag.  Oh boy!, hvor var jeg nervøs det første stykke tid med konsultationen! Der er ikke noget som lidt nyt, der kan få folk til at tvivle på deres forstand.

HELDGIVIS er det jo så ikke nyt længere.

Eller det vil sige, nu er der så noget nyt, der er nyt…

For i morgen starter jeg med en ny konsultation. For gravide med graviditetsdiabetes. Og al nervøsiteten og bekymringen for min forstand vender tilbage. Bare tifoldigt, fordi jeg jo selv har diabetes. Det burde ikke være voldsomt svært. En stor del af det, er jo viden, som jeg allerede ligger inde med.
Men åh, føk, det er ligesom når man får et spørgsmål i BezzerWizzer og allerede inden du hører det, siger oplæseren:

“Ej, det her næsten for nemt for dig, Eline!”

Og så ved du bare, at selvom spørgsmålet er “hvad hedder du?“, så kan din hjerne ikke tænke på andet end “dumdumdidumdum – plingebong!”  og “hvorfor hedder det egentlig g-streng?”

I morgen bliver en laaaaaaang dag!

Følg hverdagens gråtoner på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT
Navnet er selvfølgelig:
sortpahvidt

– Godt nok lidt ærgerligt, at jeg skal sidde alene på flyet
– Men WUHU! vinduesplads! Så kan jeg i det mindste se den flotte indflyvning (ja, mere voksen er man vel ikke…)
– Obligatorisk køb af make-up (som jeg næsten aldrig får brugt) fra taxfree: ✔️
– Og lige så obligatorisk indkøb af HYGGEKRYDS (man er vel alligevel 80-årig plantedame indvendigt): ✔️
– ….. og vinduespladsen på flyet er så en vægplads (?!?) K E D E L I G T
– Måske der kommer et spændende par at sidde ved siden af? Ham den gamle ønsker sig en svigersøn. Så romantisk anlagt er jeg ikke, men måske man kan håbe på et excentrisk gammelt ægtepar?
– Ungt kærestepar dukker op? Måske et par år yngre end mig – kunne faktisk også ende med at være meget hyggeligt
– Må finde M&Ms frem, mens jeg varmer snakketøjet op. Hvem kan sige nej til M&Ms? (Og mig)
– Første joke faldet grelt til jorden. Kærestepar vender sig væk i afsky.

– Mig og Væg må hygge os sammen, så.
– Kærestepar nu i fuld gang med at håndfodre hinanden med slik, mens de begge ler en perlende og latterligt lykkelig latter. Kaster op i min mund. Væg forholder sig tavst til det hele
– Take-off ➡️ Korfu here we come!
– Er jo egentlig ikke som sådan modstander af tuttenuttede kærestepar. Men når de lægger sig med hovedet i hinandens skød, så…
– Så får jeg lyst til at smølfesparke dem i næseborene
– Har heldigvis min ergonomisk korrekte nakkestøtte og min kryds&tværs… og mit 80årige selv.
– ENDELIG landet! Farvel klammo kærestepar, der toppede med at kilde hinanden som afskedssalut
– Drinks og zzZzzZzz
– Åh Gud. Er så skummetmælksfarvet, at jeg fysisk blænder mig selv. Med solbriller på, that is
– Eftermiddagsdrinks er verdenssss bedsste opsfindelse
– Nu trefarvet; hvid, rød og mere rød. Føk dig, faktor 25
– Har fået så meget hvidløg at min blodtype er tzatziki
– Kommer. Aldrig. Hjem
– Og dog. Har jo mine planter at tænke på
– Og kommer Kreativiteten aldrig tilbage? Aldrig?
– Rimelig godt klaret at glemme kontaktlinser derhjemme. Særligt når jeg har så meget bygningsfejl, at jeg ikke kan skelne min mor fra et vejskilt. Godt man har gode venner til at sende den slags forglemmelser
– Ny blodtype: saltvand, gin og lemonade
– Og fredag nat går turen hjem igen.
– Mon jeg er så heldig at sidde ved siden af nogen som bare sover?
– Vil nødig anholdes i Kastrup under overskriften UNGGAMMEL SINGLEKVINDE GÅR AMOK PÅ FLY: FORSPISER SIG I CHIPS OG LAMMETÆVER FORELSKET PAR MED HYGGEKRYDS MED ORDENE “JEG VOLDBRÆKKER MIG!”
– … Anyways, hvis I hører om det, så ved I hvem det drejer sig om
– Spørgsmålet er, skal det være havsalt eller sour cream & onion?

…
– Retzinadronningen over and out!

følg hverdagens gråtoner på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT.

Og sig mig så; hvad er din blodtype?