Er uforvarende blevet én af den slags mennesker

Du kender dem jo godt.
Den type, der låner en femmer af dig. 
Og giver dig den tilbage tusind år efter. Når femkronen er udgået.
Typen, der låner en DVD af dig.
Og beholder den så længe, at du låner den tilbage, da ingen er jer længere kan huske, at det oprindeligt var din.
Typen der låner en skål af sin mor. Vasker den. Stiller den ind i skabet. Og overlader det til skæbnens sødme, om den nogensinde kommer til at se dagens lys igen. 

Jeg troede at mit besøg i denne menneskekategori, blot var en engangsforteelse. Men så kiggede jeg rundt i mit hjem, og dette var hvad jeg så. 

Ja, kig ikke på mig. Jeg ved så sandelig ikke, hvorfor disse gæster har valgt at blive så længe – alt for længe – hos mig.

Men nu skal der gøres noget ved det. 
Blandt andet skulle jeg mødes med en veninde i går for at hygge og snakke og give nogle penge tilbage.
Det der med at hygge og snakke, gik desværre så fint, at jeg glemte alt om de penge, jeg så nydeligt havde hævet.
For fanden da.

Jeg hedder Eline, og er blevet forfærdelig at låne ting til.
Så lad være. I hvert fald indtil kysten er klar.
 Og til dig, der synes at du har fundet løsningen. 
Netbank og jeg er altså ikke venner mere…