På vejen hjem fra den canadiske hjemmefødsel

… For jeg selvfølgelig vild.
Altså. Ikke længe.
Bare lige en halvt times tid, hvor jeg susede frem og tilbage på motorvejstil- og frakørsler, mens jeg ikke kunne finde ud af om jeg skulle syd, øst, vest, transcanada og hvad ved jeg.
Nu er en halv time jo ikke alverdens tid, men den føles ret lang, når man er drønet ud af sin varme seng, ud i en kold bil, rundt i natten, hjem til en kvinde, der fødte før du kom og nu bare gerne vil hjem og omfavne sin dyne.
Men jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne holde mig vågen.
Det var både ømt og kønt

Og det var altså ikke radioen – det var mig.
Det kan godt være, at det tog noget af opmærksomheden fra motorvejsskiltene.
Skal ikke kunne sige det.
Men det holdt mig vågen.