Når man kommer hjem til gale gulve

Jeg har haft fri lørdag/søndag, hvilket selvfølgelig ikke er noget, man som jordemoder kan lade forbigå i stilhed.
Ølbanden – som består af tre andre jordemødre – skulle samles fredag, til ja, øl og svingen med skørter.

I går stod jeg så op.
Okay, det føltes måske som om jeg mest… kravlede op.
Verden sejlede. Var jeg stadig fuld?
Ude på badeværelset kiggede en panda med ophovne øjne på mig i spejlet.
Gud nej, hvor så jeg gammel ud.
Jeg tog det dog med ophøjet ro. Ved nemlig godt, hvad der plejer at hjælpe på skæve tømmermændshoveder.
At tage kontaktlinser på i stedet for briller.
Og ja, mine briller er snart fire år gamle og det faktum at jeg bliver mere tømmermændsramt af at have dem på, bør vel være et RET sikkert tegn på, at styrken er helt forkert…
Men ak, det hjalp kun sparsomt med linserne.
Nu kunne jeg KLART se, at jeg så gammel ud.

Så gik jeg i bad og stod og svajede under bruseren. Kom i tanke om, at jeg havde været forbi bageren og glædede mig over, at jeg nu både havde en cola og en linse at se frem til.
Jeg vaskede lugten af cigaretter, øl og dunsten fra McD ud af håret, og syntes sådan set, at nu gik det vist egentlig ret godt.
Havde bare overreageret. Var IKKE ved at blive gammel og tømmermændsmodtagelig, tænkte jeg mens jeg stod og tørrede arme og mave med håndklædet.
Der opstod dog lidt tøven, da jeg nåede til lårene.
En lang pause i min tankestrøm, da jeg nåede til læggene.
Og da jeg bøjede mig for at tørre håret med håndklædet, var der slet ingen tvivl.
Badeværelsesfliserne var blevet rasende på mig.
De truede med at komme flyvende op i mit hoved.
… jeg vil slet ikke fortælle, hvordan min oplevelse med at børste tænder med en elektrisk tandbørste og tømmermænd var. Men det var svært at være sikker på, at jeg ramte vasken, da jeg spyttede ud…

Til sidst lagde jeg, colaen og linsen os på sofaen. I selskab af sol, måne og stjerner.

Mit vindue stod åbent. Jeg lukkede øjnene, og nød den friske lufte, der sammen med et strejf af sommersol og fuglefløjt klappede mig på panden.
Men så kom, der også noget andet.

Fandme om ikke min nabo J.Jensen ikke sad lige ude på sin altan og røg sig en ordentlig lørdagsbønne. Som jeg så også kunne få fornøjelsen af.
Og gulvet blev tilsyneladende endnu mere vred end tidligere!

Til sidst måtte jeg flygte hjem til mine forældre. Der var ikke nogen, der fyrede en fed i hovedet på mig, kun min nevø, der (lidt for) gavmildt delte ud af sand fra sandkassen.