Ting, jeg skulle have sagt (oftere)

Den Anden Stemme

Godt så.
Min stemme besluttede sig for at vandre bort nytårsnat.
Den havde tilsyneladende brug for en lang tænkepause, for den er først vendt rigtigt tilbage i dag.
Er dog stadig lidt en skygge af sig selv, men bare dét at alle de ord, jeg havde formuleret i mit hoved, også kommer ud af min mund er et klart fremskridt.

Og det er frygteligt rart at have den tilbage igen. Vidste slet ikke, hvor svært jeg har ved at holde kæft, før jeg ikke havde et valg.
Og den kan så meget, stemmen.
Og har så mange sider, som jeg slet ikke hører.

Jeg har allerede fortalt jer, om Den Kælne Stemme. Som tilsyneladende er min nattetelefonstemme. I dag skal I høre om Den Anden Stemme.
Jeg har længe vidst, at den er der. Den popper op på de mest irriterende tidspunkter og oftest ud af det blå. Jeg kan slet ikke styre det.
Den er grunden til, at jeg ret ofte bliver spurgt om, hvor jeg mon er fra?
Og når jeg så svarer
“Aarma’r”
viger folk forskrækket tilbage.
Det er min SødeServiceStemme.
Den er nemlig jyde.
Den siger at du gør det så “fiiiiint!” og tilføjer fire ekstra i’er i “Idræt”.
Og hvis jeg virkelig skal rose eller behage, så er det dén, der dukker op.
Jeg kan slet ikke høre det længere.
Ved bare, at den pludselig bryder ud i lys lue, når jeg skal bestille en taxa, skal sige mange tak eller *gisp* er på date…!
Det er naturligvis lidt træls, men min underbevidsthed har ligesom nedlagt veto ved københavnerdialekt og ros. Er tilsyneladende meget mere troværdig som sukkersød jyde.
I nat skal jeg på arbejde og er faktisk lidt spændt på om Den Kælne Stemme og SødeServiceStemmen mon kan kombineres. Det må være en Grusome Twosome!

…Mind mig forresten om, at jeg en anden dag skal fortælle jer om min ThaiStemme, for hun er fandme en sjov én!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, jeg skulle have sagt (oftere)