DIY: FINGERAMPUTATION

Tænkte tanker #14

Den forgangne uge i tanker…

image

– mon beregningen for hvornår folk føder er:
Uvished x (-minus tid)/lidt pissestress 
eller
Minus tid x  sindssyg arbejdsuge /(+stress i anden) ??

– skal vi virkelig også have noget at spise i dag? IGEN??!

– min kommode-fadæse taget i betragtning, kommer jeg til at være verdens mest larmende fødende en dag…

– forresten; kan fingre brække og så superhele på, hm, lad os sige… Et par timer? Nej? Det skete altså for mig.

– altså, det er fandme stort, det der med at få børn

– at have jordemoderkonsultation fra 8-16 og dermed se 19 forskellige gravide på én dag, må være et direkte forsøg på at gøre jordemødre til håndblafrende damer med orddiarre og sorte huller

– helt ærligt, hvem er det, der går og slår mine planter ihjel? Og hvorfor er det også kun mig, der skal være ansvarlig for at vande dem?

– drinks. Bare drinks. Snart

– Seriøst. Der er jo ingen i verden, der nogensinde kommer til at tage dig alvorligt, når du åbenbart render rundt i jordemoderkonsultationen med ikke bare ét, men TO kæmpestore huller i din strømpebukser

– pandehår, er det noget, man skal have igen?

– er så flov over mit kommodeskrigeri, at jeg ikke kan vise mig overfor mine naboer det næste årti
(Min overbo, der hørte mig skrige, mødte mig lige bagefter, spurgte mig helt bekymret, om vi var på vej til skadestuen. Hvortil jeg med skam i stemmen måtte svare “nej, til storskrald…”)
Nyt tilnavn; BrølEline

– Fuck det. Disney-sange holder stadig. “Lad det SKEEEEEEEEE!”

– Der var jo også lige den der jule-revy. Hvilke sange kan man bruge til at rime på perineum ?

– den her arbejdsuge er så led, at jeg kun har formået at fuldføre én huslig pligt: At vaske tøj. Kurven var så fuld, at jeg ikke fysisk kunne løft den. Shame, som den pisseirriterende nonne fra GOT ville sige.

– ps. Hvilke serier skal man nørde/voldsluge, når nu man har set GOT, True detective (1), The Office, Breaking bad, Dexter, OC, Modern Family, Downton Abbey, Selfridges, Call the Midwife og Girls?
Jeg hedder Eline. Og jeg er serie-holiker.

Følg bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og SNAPCHAT (sortpahvidt), hvis du heller ikke kan få nok af hverdagens gråtoner.
Og giv mig lige dit serie-hit!

9 kommentarer

  • Christine

    Nurse Jackie er super morsom, helt skæv, meget alvorlig og nogle gange kan man godt komme til at græde lidt….både for sjov og lidt med hjertet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Se Parks and Recreation! Du vil ikke fortryde det!
    P.S. Tak for en herlig blog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Uh, tak for serietips – den vil jeg tjekke ud 😀
      Og tak! Dejligt du læser med ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhuhuh, OG Suits. Og Californication (men jeg advarer dig, Hank Moody er et fucking røvhul, som alligevel vinder dig over med sin mega mandelækkerhed og charme…uf!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal se Master of None på Netflix. Hamrende sjov. Og skæv. Og dejlig! Og helt vildt let at komme ind i. I say DO IT!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      For filan! Det lyder godt! 😍
      Tusind tak for serietips!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • iZombie, Veronica Mars, Gilmore Girls, Arrow og Flash!

    Og hey, jeg sagde ikke meget under min søns fødsel, men jeg kan eddermagme skrige højt når jeg slår mig. Det hænger ikke nødvendigvis sammen (…….heldigvis 🙈)

    PS. De sorte nylonstrømper fra H&M til ca 80 kr for to par går meget sjældent i stykker – lige meget hvor god man er til at ødelægge dem… NÅR de endelig går i stykker, så starter de i tæerne hvor det alligevel ikke kan ses 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Åh sikke mange god råd her! Tak! 🙏🏻
      (PS jeg er glad for at man godt kan være en stille føder, selvom man til dagligt er en brøler! Eller- det kom sgu ud lidt forkert! You know what I mean! 😂😂)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: FINGERAMPUTATION