Tænkte tanker #7

Når man for eksempel kommer hjem fra sin tredje nattevagt i træk:

– Hov, jeg er vist faldet i søvn henover min taske i bussen.

– Bare jeg ikke er kommet til at prutte…

– Hov, nu sov jeg vist igen. Shit, det her er sgu da mit stop!

– Sulten. Og træt. Har også lyst til frikadeller.

– Skal også lige have de der kontaktlinser ud.

– Ej, jeg spiste jo lige inden, jeg tog fra fødegangen.

– Må prioritere søvn. Skal jo også op til min ørenæsehals-læge i dag. Aftalen ligger desuden aaaalt for tidligt.

– Dyne. Åh, dyne, jeg elsker dig. Kun dig.

– Kontaktlinserne!

– Eeeeeej, men. Man kunne jo være kommet til at sove med dem i, ikk’?

– Zzz.

–  Ej, men man hører jo historier. Forfærdelige historier! Med linser, der transporterer sig fuldstændigt hasarderet rundt i øjet. De må ud.

– Højre linse: tjek!

– Venstre linse: tje – FØK!

– FøkkediføkfukfakFØØØK!

– Ventre linse glidet fra mig, da jeg netop skulle have den ud af øjet. Klappede sig sammen som en pandekage og gled gudvedhvorhen. Åh SMERTE! SMEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEERTE!

– Linse tilsyneladende udstyret med lanse. Hakker og borer sig ind i øjet. Blinker som en sindssyg. Tårerne sprøjter ud af mig. Mine øjenvipper står i en sky omkring mig. Og af én eller anden grund får øjensmerter mig også til at hoste.

– Kan man løbe grædende/hostende ind til naboen, og bede dem om at få linse ud?

– Kan ikke lukke øjet uden det føles som om, det er på vej ud af hovedet på mig.

– Og nåh ja. Jeg kan heller ikke se en skid.

– JEGVILLEFORFANDENBAREVÆREENPLIGTOPFYLDENDEBORGER!

– Spørger facebook til råds. Folk er kloge på facebook.

– Vil. bare. sove.

– Facebook anbefaler øjengymnastik (tjek!), møven med fingrene (tjek!) og øjendråber (ville ikke kunne se de satans små pakker, om de så lå på min næse)

– “kigge nedad?” Ok. Så sætter jeg HBO på mobilen

– The office. Hø. Høhø.

– HOV! Linsen vil se med!!

– FREEDOM!

… Og således gik der lige en time af min virkelig tiltrængte søvn forinden mit lægebesøg. På den lyse side betød det, at jeg var virkelig søvndrukken da jeg kom op til lægen. Dermed nåede jeg (næsten) ikke at blive febrilsk, da han proklamerede, at han ville tage en biopsi fra min hals – og fluks begyndte at pakke store ting og sager ud lige foran mig. Jeg tror ikke, at pædagogik var noget han gik ind for.
Pludselig hev han i hvert fald bare monstrummet frem og sagde “jeg stikker dig nu“, mens jeg var så træt, at jeg stadig var femten sekunder bagud i vores samtale.

Jeg nåede ikke engang at tænke på, hvad der ville ske, hvis den der kanyle nu smuttede fra ham…

 

Kan du ikke få nok, kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM