Glad igen

Ja. Altså, stadig stadig sur, bitter og teenageagtigt fornærmet over de der manglende midler – men nok om dem. For nu.

For i dag var jeg ude til en hjemmefødsel, og mens regnen trommede uregelmæssigt på skråvinduerne, hilste vi i al fredsommelighed en lille, mørkhåret pige velkommen.
Jeg fik – traditionen tro – pletter på tøjet, man helst vil glemme. Og glemte at spise, fordi det var så nyt for mig. Hjemmefødslerne, that is. Ikke det der med at spise. Men altså, jeg blev også godt gammeldags glad. Over enkeltheden. Roen.

Og over, at jeg havde tid til at efterlade en lille note som denne:

Og mens familien lå under dynerne, lagde jeg denne på køkkenbordet, smækkede døren efter mig og gik lidt gladere ud i regnen.

I går var jeg sur, i dag var jeg glad.
Guderne må vide, hvad jeg finder på i morgen.
Der skal jeg i konsultation. Har det med at finde på mærkelige ord, når jeg er der. Sidste gang var det vist tosse-ondt. Eller tonse-ondt? Ingen af delene giver mening.
Tror jeg fik sagt det en ti-femten gange i løbet af dagen.
Ret ringe reklame for fødsler, tror jeg da vist også at det var.

…

Kan du ikke få nok – eller vil du bare vide hvad dagens ord bliver – kan du følge mig på FACEBOOK eller INSTAGRAM