Tænkte tanker #11

Hvad der optog min (under)bevidsthed den forgangne uge:

– SOL! JEG ÆLSKER DIG!

– helt ærligt. Hvordan kan jeg kun have været hjemme fra ferie i cirka 45 sekunder, før mit overblik går fra “jeg klarer hele verden” til “har jeg ikke andet i køleskabet end champignioner??”

– gruppemails er muligvis noget af det mest irriterende man kan udsætte intetanende sjæle for

– var det dén sommer? Hvor er mine vanter?

– vidste slet ikke, at jeg var så teknisk dum, før jeg talte med et trykkeri. Mine illustrationer er åbenbart scannet i en opløsning, som gør at de kan trykkes i – hold nu fast – dimensionerne 1 x 1 centimeter!

– at komme hjem til 39 ulæste mails må betyde, at man skal slukke sin iPad og åbne en PepsiMax

– nogle gange bliver jeg sur, når jeg ser, hvad folk finder på at gøre ved deres øjenbryn

– det burde være forbudt nogensinde at skulle på første date

– har jeg ikke andet end en gammel parmesan i køleskabet??

– hvis man er ked af, at sommersolen forsvandt, kan man vel altid forskanse sig i sin lejlighed med cirka tretusinde flere planter, end der er plads til…

– hvornår kom dén plet dér?

– mål før sommerferie om fem uger: tab titusind kilo

– handling før sommerferie om fem uger: fornægt mormorarme og appelsinhud. Drik drinks.

– hvis bare jeg var lige så god til at passe planter, som jeg er til at købe dem, så ville min lejlighed (og mit kontoudtog) se meget anderledes ud

– ved ikke om jeg kan se mere end to afsnit af Grace and Frankie. Mandens øjenbryn gør mig virkelig sur. Havde samme problem med Orange County, men overvandt min vrede…

– åh, kan én af illustrationerne nu trykkes i 4 x 4 centimeter? Så skal folk jo kun have mikroskopbrilleglas på, for at kunne læse dem. Føkkediføk.

Jeg ved ikke, om overblik nogensinde vender tilbage igen, eller om den slags luksuriøse tilstand er forbeholdt fireogtyve timer efter du kommet tilbage fra ferie.
Hver gang jeg blinker, er der dukket nye ting op, som jeg burde tage stilling til… men som jeg i mellemtiden gemmer mig for.

…

Se om overblikket dukker op igen, om solen gør eller om illustrationerne ender med at kunne ses af det menneskelige øje; følg med i hverdagens gråtoner på FACEBOOK eller INSTAGRAM.
(Rygtet vil vide, at bloggen også er at finde på BLOGLOVIN, men det må I altså selv ligge og rode med. Jeg er som sagt teknisk dum…)