Når man dater…

… tilsyneladende helt uden at vide det.

Da jeg i går var blevet pålagt overarbejde efter min 12timers vagt, stod det meget hurigt klar for mig, at cyklen måtte tage en overnatning på hospitalet – og jeg en taxa hjem.

Efter en vagt som havde bestået lige vel meget af snak, råb og babygråd på en stue uden vinduer, føltes mit hoved som en alt for lille hjelm om min geleagtige substans af en hjerne.
Jeg havde kun ét ønske; på magisk vis at blive teleporteret ud af plettet uniform og hjem under min dyne.

Men ak. Jeg satte mig ind i en taxa med en chauffør, der bare snakkede.
og snakkede.
og snakkede.
Jeg satte derfor mundtøjet på autopilet og hjernen i frigear.
Hvilket betyder, at man bare nikker og giver ret i alt.

Taxa-chauffør: “Du er måske sygeplejerske?”

Mig: “Nmmh. Jordemoder”

Taxa-chauffør: “Nej, virkelig? Jeg har hørt at I har travlt om sommeren. Er det rigtigt?”

Mig: (“Vi har altid travlt”) “Ja. Sommeren er højsæson.”

Taxa-chauffør: “Det er også fordi folk får mange flere børn i dag. Er det ikke rigtigt?”

Mig: (Narh?) “Måske”

Taxa-chauffør: “Nej, men da jeg var barn, var der mange, der var enebørn. Havde du det ikke også sådan?”

Mig: (“Du tror tydeligvis, at jeg er noooget ældre, end jeg er”) “Jo, det kan godt være.”

Taxa-chauffør: “Ja, ikk? Du er måske også fra ‘77?”

Mig: (“ARE YOU KIDDING ME??!) "Naarhh… Jeg er vist noget yngre end du tror…!”

Taxa-chauffør: “Nåh. Det kunne ellers have været sjovt, hvis vi var fra samme årgang. Så er du ikke fra Beatles-generationen?”

Mig: (Nej, jeg er mere fra Disney-Sjov-generationen) “Nej, men Beatles er fine.”

Så talte vi lidt videre. Uden at trampe mere rundt i, at jeg åbenbart efter cirka fjorten timer på arbejde ligner én der er blevet tretten år ældre…
Pludselig spurgte han, om jeg ikke ville have hans nummer, til når jeg skulle have fat i en taxa næste gang.
Jeg har hørt fra andre jordemødre, at det kan være smart med taxa-kontakter – fx når vi bliver kørt rundt på hjemmebesøg, så det var sådan set fint med mig.

“Fedt” sagde han.
“Du kan bare kode mig ind som Taxa-David”

Nu var vi halvvejs hjemme, og jeg må indrømme, at Taxa-David kom med nogle lidt underlige kommentarer.
For eksempel, at han mente, at jeg måtte være virkelig fantastisk at gå til spinning med.
(Jeg går ikke til spinning…)

Men det var først, da jeg var på vej ud af taxaen, at det blev rigtig akavet:

“Øhm… haha, tak. Men så farvel. Taxa-David.”