Så må jeg vist finde burkabikinien frem

Jeg vil ikke formulere det sådan, at jeg ligefrem er GLAD for blive kaldt tidligere ind på arbejde.
MEN når det sker, så kan jeg lide ordlyden af “du springer bare i en taxa, og kommer så hurtigt du kan”.
Jeg får associationer til aktionfilm, hvor jeg hopper ind i den gule vogn og brøler:
“HURRY! Follow that car!!”

Så da afdelingsjordemoderen ringede og fik mig revet ud af solskinnets favntag i går, kastede jeg fluks lidt mad i min taske og bestilte en taxa.

Jeg stod ude på vejen og ventede i al stilfærdighed.
Satte mig ind i vognen og sagde;
“Jeg skal til Hospitalet – det er nemmest, hvis du kører direkte til skadestuen”

Så sad vi lidt og smalltalkede. Vind, vejr og dit og dat.
Jeg fik sagt noget i stil med at “jeg skal ind på fødegangen, så jeg må nok bede dig om at følge med ind, så du kan få en taxabon…”
Jeg går ud fra, at han kun havde hørt ordet fødegang, for så kigger han på mig og spørger:
“Er det dig, der skal føde?”
To gange.
Han spørger mig om det.
To.
Gange.

Vi havde kørt cirka 9 kilometer, før han pludselig udbrød:
“Jamen, du er jo JORDEMODER!”
Ja tak, en jordemoder, der ikke glæder sig helt så meget til hun skal på badeferie om fire uger…