Normal tilstand ønsket før klokken 17.30. Tak.

uuuh…ulefrokost.
Du ved, at det har været en god én af slagsen, når du befinder dig hjemme klokken lidt i seks om morgenen, med en tvivlsom pose med endnu mere tvivlsomsomme “pølse"horn og verdens absolut dyreste cola fra seven-eleven.

Og du herefter beslutter dig for, at det mest overskudsagtige, du på daværende tidspunkt kan gøre, er da at hoppe i bad og vaske cigaretlugten ud af håret (og make-up’en ud i ansigtet), mens du smågriner over, at du rent faktisk ikke kunne forstå seven-eleven-manden, da han for fjerde gang spurgte:
"Mesujghjauta kesha?” (Med eller uden ketchup?)

Men nu synes hoved ikke, at kroppen har behandlet det godt i går. Det tager hævn. Ikke så slemt, som det kunne have været. Bliver bestukket med rester af risalamande, men er stadig noget langsomtreagerende.

  Jeg skal i biffen klokken 17.30. Jeg vil gerne være normal igen inden.
Ellers får jeg da slet ikke noget ud af det store lærred. Med et lys, der lige nu afgjort ville føles for voldsomt.
Afgjort.