De 13 stadier af polterabendplanlægning

Som om maj ikke var rodet nok her i den kronisk rodede lejlighed, så røg der også lige et ekstra stressmoment ind i rodebunken.

En polterabend!

Ej, men altså, lige som jeg troede, at jeg havde styr på én stor ting – gaven til min søsters runde fødselsdag – så væltede en anden stor begivenhed lige ned i ansvarsskødet på mig.
(Nåh, ja, og gaven? Den viste sig at være en dublet. For føk sake.)

Ansvaret for en polterabend gjorde ét meget tydeligt for mig:
Jeg skal edderbadøvlemig ikke være festarrangør!

Ladies and g… ladies!
I present to you:

De 13 stadier af polterabendsplanlægning!

1,5 måned før: OVERRASKELSE
Poltera… POLTERABEND? Skal hun også have sådan én?

1,5 måned før: MERE OVERRASKELSE
Hva’ba’? Skal JEG planlægge den??

1,5 måned før: PANIK
Hvem skal med – og hvornår skal det være??

1,5 måned før: ACCEPT
Okay. En gæstelist og en dato. Det kører, det her.

1,5 måned før: IRRITATION. Nej, STOR IRRITATION
har lige haft følgende samtale med vores mormor:

Mig: “Hej mormor, det er Eline”
Mormor: “Hej skat!”
M: “Ja, jeg ringer, fordi jeg er ved at planlægge en polterabend og selvfølgelig ville sikre mig, at du kan komme?”
MM: …
M: “Ja, det kan godt være, at de bare vil holde et lillebitte rådhusbryllup og festen først er til næste år, men jeg synes nu alligevel, at vi bør markere det. Det tror jeg, at hun vil blive glad for…”
MM: …
M: (sig nu noget, mormor!) “Ja, og du ved, ved sådan en polterabend samler man jo alle kvinderne i familien og veninderne og laver noget sjovt og hyggeligt…. jeg ved ikke hvad endnu, men… Men, det bliver den 11/6. Kan du mon dér?”
MM: (lidt tøvende) “joeh”
M: “DELIGT!”
MM: “… men… hvem skal giftes??”
Mig, indvendigt råbende til min søster: AMALIE FOR HEL… HAR DU IKKE FORTALT FAMILIEN DET??!? 

Måtte herefter bruge cirka sytten minutter på at forklare, at det vist ikke er en hemmelighed, at de skal giftes, og at de måske bare ikke har husket at fortælle det til alle… endnu…

1 måned før: FORTVIVLELSE
Okay. Der er virkelig ikke mange der kan komme. Og hvad skal vi lave?

3 uger før: FORTIELSE
må lokke søster til at lave en bindende aftale med mig. Et påskud, som hun ikke kan lave om på.
Shit, det er svært ikke at komme til at røbe noget!
Yes! Bindende aftale lavet!

3 uger før: FLERE VREDE INDRE RÅB
okay, søster har lige aflyst vores “aftale”, da Michael skal have polterabend dén dag. Ej, men for faen!
…
Herefter hektiske opkald til den mandlige del af familien. De kan sammenfattes til dette: ABORT MISSION, repeat, ABORT MISSION!

2 uger før: KORTVARIG RO – HEREFTER DESPERATION
Okay, okay. Det højestråbende køn vandt og datoen er sikret…
Men vent, hvad skal vi lave?? Shizzle my nizzle!

1 uge før: AFMAGT
Min hjerne er helt tom. HVAD skal vi lave?
Man kan jo ikke bare spise i fem timer, kan man?
Og i så tilfælde – hvor?

5 dag før: HÅB
REDDET AF IDE-RIGE MOR.
Tak mor <3

2 dage før: ENDNU EN HOVSA-FØLELSE
Shit, PYNT!

0 dage før: AFKLARING
klar, parat(!), POLTERABEND!

Fy for den! Det var stressende. Men meget, meget hyggelig dag.

Dog kom mormor med en bombe som afslutning på dagen:

“Eline, har du fået en ønskeseddel fra det kommende brudepar?”

FOR SATAN! SKAL DE OGSÅ HAVE EN BRYLLUPSGAVE??!

Føk.

…

Læs mere om hverdagens gråtoner på FCBK, NSTRGRM eller BLGLVN 😉 (Ja, jeg har i mit præ-bryllups-stress sparet vokalerne væk…)