Tænkte tanker #12 Budapest-edition

Har læsset lille, flyforskrækket korpus og storsvedende, forvirret hjerne til Budapest.

På trods af, at det ikke er længe siden, at jeg var på ferie sidst, føles det altså MEGET tiltrængt allerede.

Måske fordi mit hoved synes, at forventningerne til det, har været lige lovligt høje – mere end man kan kræve, når det fysisk kun befinder sig 154cm over jorden. Måske fordi min krop føler sig gammel og sært sart. Måske fordi jeg havde tre fødsler i min sidste nattevagt. Måske fordi jeg ved én af disse nærmest fandt mig selv og mit højre bryst på bunden af et fødekar…

Og Budapest er delish og sygt afslappende! Det er jo ikke sådan, at jeg ikke tænker. Jeg gør det bare i nogle lidt andre baner. For eksempel:

– Hvis man nu har været oppe klokken 04:40 – og har befundet sig i en sardindåse ti kilometer over jorden – må man gerne begynde at drikke alkohol klokken 11. Må man ikke??

– Vi er fire kolleger afsted. Personlighedsmæssigt passer vi skidegodt sammen, men … Fysisk… Not so much. Rette gruppenavn må være Jannie og De tre små Dværge.

– SÅ ER DET VIST ALKOTID!

– Jeg shopper bare lidt.

– Bare en kjole.

– Og en buksedragt.

– Og et par øreringe.

– Og – næh drinks!!!

– Det her er jo matadorpenge. Hvornår sidder man ellers lige med 48.000 på hånden??

– virkelig pæne toiletter. Med lås og shit.

– mojito eller rosé til frokost?

– aldrig har det været så svært at finde rundt i regningen. Siden hvornår har møntenhed på 200 givet mening…?

– har mere ødematøse fødder end den højgravide kollega. Well done, krop. Well done!

– rosé

– halløj fregner, der holder fest på min næse

– nej, mojito

– eller rosé…?

– man kunne jo også købe et par sko.

– ondt i fødderne. Altså, de dér elefantklodser for enden af mine ankler. iPhone fortæller, at Helene har gået 12.000 skridt og mig 15.000 skridt. Min hovedregning fortæller, at det betyder at Jannie har gået 2.000 skridt.

– who are we kiddin’? Mojito OG rosé

– min gamle matematiklærer Frank Pind, ville have været misfornøjet pisseforarget over min manglende evne til at dele en regning i fire. Selv med lommeregner. Måske fuld?

– Budapest, jeg elsker dig og dine tossede store pengesedler

…

læs mere og gå ikke glip af noget som helst på Facebook og/eller følg med på INSTAGRAM og få endnu mere af hverdagens gråtoner.