Hvor tøjet i virkeligheden blev af

… og nullermændene stirrer stadig anklagende på mig

Troede jo, at jeg var inde i sådan en effektivitets-bølge, så jeg havde faktisk planlagt at give hele hytten en lyn-tur med støvsuger, moppe og spand i dag.

Men midt i mit tilløb til alt dette, kom jeg til at tænke på – hvornår har jeg egentlig sidst ryddet op i mine fjernsynskanaler, hvaba’?
Hvorfor har jeg for eksempel ikke DR3 og alt det dér?
Det må da indgå i min licens, ikk’?

Jeg satte mig med min fjernbetjening og trykkede på taster jeg har brugt sjældent og med vekslende grad af succes.
“Automatisk geninstallation af kanaler”, det lød lige som noget jeg kunne bruge.
Og WOW!, hvor der skete ting og sager.
Stolt proklamerede fjernsynet, at det havde fundet 81 kanaler.
Lidt mere end de syv jeg kanalrundfartede mellem før.

Problemet nu, er bare, at jeg kan tage cirka elleve af dem.
Og at der ligger radio på nummer et. At jeg har fået DRUltra, men ikke DR3.

Og at et fjernsyn hverken af ctrl-Z eller noget der ligner.
Og TV2 ligger på nummer 65. Og på en eller anden selvfed måde bliver ved med at tyre et kæmpe banner i hovedet på mig, for at fortælle mig at det 3/8-dele af et billede jeg ser er HD.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor tøjet i virkeligheden blev af