Hvor tøjet i virkeligheden blev af

En dag, der ellers lignede så mange andre, stod jeg op, børstede tænder, stenede i brusebadet og gik på tøjjagt i soveværelset. Bedst som min håndklædesvøbte krop bøjede sig og gav sig til at grave i min blå ikea-vasketøjspose, gik det pludselig op for mig:

Hvorfor bor alt mit hverdagstøj i denne pose? Fra jeg tager det af, vasker det, tørrer det, smider det i posen og så tager det på igen.
Hvorfor er der tilsyneladende INGEN plads i mit klædeskab?
Eller i min rigtige vasketøjskurv i flet og alt muligt?
Hvad er det EGENTLIG for noget tøj, der bare ligger og optager plads derinde, hvor det tøj, der rent faktisk bliver brugt burde ligge foldet åh så sirligt??

Forstå mig ret. Også jeg bruger dage på at rydde op i tøjgemmerne.
Problemet var nok bare, at jeg med tiden var blevet blind på egen garderobe. For da jeg åbnede skufferne og rent faktisk SÅ, hvad jeg havde liggende dernede og åbenbart ikke nænnede at smide ud, var det lige før jeg væltede bagom i rædsel.

Der lå bluser i mønstre, jeg slet ikke kan overskue at beskrive. Sokker, der engang var varme, men nu var tyndslidte i en sådan grad, at man næsten kunne se igennem dem.
Og åh… et par bukser, hvor jeg sværger, at jeg kunne ane noget, der engang var et kækt svaj.
Dér lå mine elskede joggingbusker. Som jeg har klamret mig til i medgang og modgang og tomgang. Som jeg købte da jeg var færdig med folkeskolen, ingen penge havde og derfor syntes, at det var ganske fantastisk, at jeg kunne købe et sort adidas-sæt til HALV pris!
Bare fordi det var børnestørrelse!
Og de havde været varme og løse og fantastiske at have på, så jeg på ingen måde ville høre på min familie, der brølede “smid dem ud eller tag hjem igen”, når jeg endnu en engang dukkede op efter en lidt for lang arbejdsdag og krævede afslapning på sofaen i hjemmebukser.
Men nu lå de der og bad om nåde og aktiv dødshjælp.
Og jeg kunne se syninger, der var gået op.
Og hullet i skridtet, som jeg bildte mig ind kun var en mindre detalje.
Og jeg vidste, at det var tid.

Så hvor blev tøjet i virkeligheden af?
Efter en årelang pension i mit klædeskab røg det ud. Helt ud.
Nu er min eneste bekymring bare, hvad der gemmer sig i den sorte sæk i kælderen, hvor jeg bilder mig ind, at jeg har “opbevaret” mit vintertøj…