DIY: mega-mareridt

Kan I huske, at jeg pralede af slet ikke at have de der opgave-afleverings-angstfyldte-drømme?
Jeg har dem stadig ikke.

Læste engang, at det tager gennemsnitsmennesket syv minutter at falde i søvn.
Jeg er endnu ikke færdige med de præcise beregninger, men cirkatallet for mig er syv millioner minutter.
Og lige som jeg er ved at døse hen, laver jeg som regel et gurglende spjæt eller kommer med et sæt i tanke om, at jeg mangler at vaske tøj (igen, igen).*
Så må jeg lige mane mit hjerte til ro, mens jeg med myndig stemme gentager aftalen for min underbevidsthed:

“Jeg er ligeglad, hvad du finder på i drømmeland, jeg gider bare ikke – og jeg understreger lige – JEG GIDER BARE IKKKKKKKKE drømme om opgaven. Deal?”

Jeg deler lige ud af mine erfaringer:
Giv ALDRIG din underbevidsthed så frie tøjler. Som i: aldrig.
For så er der ellers frit valg i slaraffenland – og jeg ved ikke, hvordan min underbevidsthed ser ud, men jeg forestiller mig, at vildskaben i øjnene er rammende.
Tror dog at jeg skulle have tilføjet ond latter og savl.

Resultatet er i hvert fald, at jeg havde noget der føltes som et timelangt mareridt i morges.
Husker i brudstykker noget med at blive trukket efter en motorbåd, være blevet ansat som bøddel, at skulle flå en kanin levende i Irma sammen med en person fra magasin, flygte fra en flok gnuer, blive skudt efter og… Lige inden min telefon vækkede mig…
Fik jeg i min drøm et brev fra banken.
Den gad ikke mere.
Den slog op.

Jeg håber egentlig lidt, at jeg drømmer om opgave i nat.
Og ikke andet.

Og til de, der sidder og undrede sig over stjernen ved vasketøjs-sætningen?
Jeg vil blot indskyde, at dét at glemme at vaske tøj, er den primære årsag til at jeg bliver ved med at hive forvaskede trusser ud fra mit indkøbsnet…