Hov, vent? Advent?

Som barn sniger hver eneste decemberdag sig afsted og føles lang som et ondt år. Hver morgen stirrer du på kalenderlyset og tæller dig frem. Otte dage til jul? Hvilken evighed! Hvordan skal du nogensinde få tiden til at gå?

Som voksen – hvilken kategori jeg nu forstår, at jeg befinder mig i – suser hver eneste decemberdag rundt og afsted og går på magisk vis meget hurtigere end alle årets andre dage.
Du var for sent ude med at tænke på kalenderlys, men hvis du havde et, ville du hver morgen være enten håbløst bagud eller have brændt for meget og tænkt:
“Otte dage til jul? OTTE?! Nej, vent, så er det jo reelt kun syv, for i dag tæller ikke med… syv?? Hvordan skal jeg nogensinde nå at få gaver, konfekt og julestemning fremtryllet før juleaften?”

Så nu sidder jeg her, og mærker julestressen sitre i kroppen, og ville ønske, at jeg rent fysisk havde bare en enkelt indkøbt julegave at klamre mig til denne tredje advent.
Det har jeg ikke, så hvis I ser noget i nyhederne om en dværg, der lyner afsted og raserer Københavns butikker i den kommende uge, skal I ikke tro, at det er en nisse.
Det er bare mig.
Og jeg er farlig, når stressen sætter ind…