A whole new woooorld...

FerieMysterier

Kender I det ved ferier?
Trygheden ved ferieritualer?

Når man år efter år ferierer det samme sted og ved, at på anden/tredje dagen bliver man skoldet på et mærkeligt sted. På fjerde dagen er dit ansigt eksploderet i fregner. På sjette dagen er pulsen og aktivitetsniveauet faldet til minimum og du har banket samtlige familiemedlemmer i et hvert tænkeligt spil adskillige gange – feriespilleheld som du på ingen måde besidder derhjemme.
Og på niende dagen har du slået mindst tre insekter ihjel på din knallert; enten ved hovedstød, påkørsel eller (gisp) fatal åbenmundethed…

Det er traditionerne, og man klynger sig til dem, fordi de med deres gentagelser giver ro i sjælen.
Ingen panik, det er ægte sommerferie og alt skal nok gå.

Men hvad så, når traditionerne brydes?

Det er naturens vilje, at jeg bare skal blive megamegetmere brun end min søster.
Helt ærligt, hun fik babyfacet, det mindste jeg så kan få (sammen med min pels på armene) er da brun hud.
Men næææh, nej, nu er hun pludselig gennempumpet med graviditetshormoner og er åbenbart i gang med at mutere til neger!
Mens jeg, jeg er bare frøken blegmås. Man skulle tro, at solen bare har sendt ét blik i min retning og tænkt; “det dér, det er simpelthen for useriøst. Det gider jeg ganske enkelt ikke beskæftige mig med!”

… og så er jeg oven i købet blevet banket i familiespillene.
Hvis dét ikke giver grundlag for feriespekulationer, så ved jeg så sandelig ikke, hvad gør!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A whole new woooorld...