Skal en jordemoder have børn?

I de år, jeg har været jordemoder, er der to spørgsmål, jeg oftest hører på en fødestue.

1) Hvornår tror du, jeg føder?

og

2) Har du selv børn?

 

Det første spørgsmål er nærmest umuligt at svare på. Hvem har ikke hørt eller kan forestille sig en jordemoder sige de diplomatiske ord “du er tættere på, end du nogensinde har været…” ?
Svarmulighederne er jo uendelige og er vi i gang med pressefasen, kan jeg godt finde på at sige “klokken er nu XX, jeg tror, du kan have jeres barn hos dig om ti minutter / tre veer / før klokken XX.”

Svaret på det andet spørgsmål er jo på en måde meget mere ligetil – ja eller nej – men er på én eller anden måde meget mere komplekst.
Mit standardsvar er:
“Ikke endnu. Jeg mangler en far til dem.”
Og det er mit helt ærlige svar.
Det afføder som regel opmuntrende ord om, at han nok skal dukke op. Og det er fint med mig, for det er da også min overbevisning, og i langt de fleste tilfælde er spørgsmålet om børn, bare for at smalltalke.

Men desværre oplever jeg også med jævne mellemrum, at spørgsmålet om hvorvidt jeg har børn, ikke bunder i interesse, men i en form for blåstempling.
Og det ærgrer mig.
Min faglighed burde jo sidde i min formåen på fødestuen – og ikke i mit underliv.
Jeg tager det selvfølgelig med oprejst pande, for som jordemoder må man have brede skuldre, men jeg synes også, at det er lidt mærkeligt. Og bag kulissen må jeg indrømme, at det er lidt sårende at blive stillet til ansvar for sit privatliv på den måde.
Jeg kunne jo have syv børn, der alle sammen var født ved planlagte kejsersnit?
Jeg kunne aldrig have oplevet en ve?
Der kunne jo være masser af grunde til, at jeg, selvom jeg havde børn, ikke kunne sætte mig ind i, hvordan fødende har det.
Det kunne jo også være, at jeg slet ikke kunne få børn?

Skal man virkelig selv have presset et barn ud gennem skeden for at være en god jordemoder? For at give tryghed?
Jeg tvivler meget på det.

Det ville jo faktisk være ret absurd, hvis man overførte samme tankegang til andre fag.

Jeg mener bare; jeg har haft diabetes i 21 år og har aldrig overvejet om de sygeplejersker, der vejleder mig, selv har diabetes.
For at være en god rytter, skal man vel ikke have prøvet at være en hest?

Men som sagt; når det bare er for at sludre – og det er jo i langt de fleste tilfælde – så er det helt okay med mig, at man spørger, om jordemoderen har børn

…

Hvad siger I?
Er det noget I tænker eller ville tænke over?
Hvad for en slags jordemoder havde I til jeres fødsler?
Sig frem!

…

Læs mere om stort og småt og hverdagens gråtoner. Sort på hvidt. På FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT
Navnet er selvfølgelig Sortpahvidt