Det der bachelor-noget

I dag kom dagen, hvor jeg startede på den absolut sidste del af uddannelsen.
Da den tanke slog mig i går, forestillede jeg mig, at det ville føles sådan svagt anderledes.

Altså, I ved, trompetfanfarer og folk, der jublede og hujede, når jeg kom ud af lejligheden.
Fræse afsted til studiet med raketfart og festfyrværkeri og regnbuer.
Hovedet fyldt med kloge tanker og skidegode ideer.
Så, tænkte jeg, nu skal der satme nye boller på suppen!
Frem med Selvdisciplinen, skoletasken og op på hesten igen – modul 14 here I come!

Nåh, men den eneste fanfare jeg fik i morges, var den aldeles hæslige ringetone min mobil alarmerer med.
Det tog rekordlang tid at komme i skole.
Og det kloge hoved?
Det kunne ikke engang finde ud af at aflæse et skema.
Jeg kom i teorien for sent, og undrede mig højlydt over, at alle var kommet i skole i SÅ god tid?

Så kom jeg i tanke om, at jeg skal til at skrive opgave igen.

Og nu regner det og mit iderige hoved er tomt.