Min knap så usynlige ven

Da den ene lillesøster tog imod næste generations lillesøster

Lørdag blev en helt særlig dag for mig.

Jeg blev nemlig moster for anden gang. Min søster og svoger havde planlagt at føde hjemme – og havde spurgt, om jeg ville være med som praktisk gris og fotograf.

Helt ærligt, hvor priviligeret kan man være? Havde jeg spurgt mig selv. Jo, man kunne for eksempel være så priviligeret, at man faktisk også endte med selv at tage imod sin niece!
Vi kunne da have nok så mange fine ideer, men da den lille besluttede sig for, at den ville have fødselsdag – så gad hun virkelig ikke spilde tiden!

Det var derfor slet ikke planlagt, det var bare sådan det blev – og det er det største, jeg har oplevet.

Bagefter grinte og grinte jeg med tårer i øjnene.

Det jo ellers ikke fordi, jeg ikke vidste det på forhånd, men fødsler er jo det vildeste!

image

(Min niece blev født i vand. Det her er mit første mentale billede af hende)

På trods af mine 154 centimeter, har jeg været høj lige siden ❤️

Vil læse mere om hjemmefødsler, jordemoderliv og hverdagens gråtoner, kan du følge bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller Snapchat (Sortpahvidt)

 

4 kommentarer

  • Kim

    Hvor er det fint,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Piximouse

    Stort tillykke! Det må være det vildeste. Havde selv min svigerinde med til min anden fødsel og det var en kæmpe oplevelse. Hun har skrevet den smukkeste fødselsberetning til min søn (og hans forældre), hvilket er helt unikt. Måske du skulle gøre det samme – jeg er i hvert fald overlykkelig for det perspektiv hun har bragt ind i den skelsættende dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Tak! (:
      Det VAR virkelig det vildeste – især fordi det ikke som sådan var planlagt. Jeg tror, at det gjorde, at vi alle blev ekstra overraskede over, var stort det faktisk var.
      Virkelig en god ide! Det vil jeg da kraftigt overveje (:
      Det må også være dejligt for jer, at din søster var der – og de ord hun har skrevet – mhp det forløb du endte med at have. Så man også husker, alle de andre fine øjeblikke <3
      Ps. Arbejder stadig på tegninger – også til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min knap så usynlige ven