Ord om at mærke efter

I sidste uge gik noget op for mig.
Jeg troede, at jeg var god til at mærke efter.
Jeg troede, at jeg var god til at passe på mig selv.

Men det gik op for mig, at skønt jeg mærkede min krop, var det de helt forkerte ting, jeg mærkede efter.
Var flittigt opmærksom på, om jeg følte mig stresset på arbejdet, om jeg havde svært ved at sove, om blodtrykket steg og overblikket svigtede.
Sådan havde jeg det ikke.

Det var ikke kroppen, men humøret der sagde fra.
Når du hver dag giver en stor del af dig selv på dit arbejde, men altid ville kunne give mere – komme nogle timer før, gå nogle timer senere, have været hurtigere, varmere, mere effektiv – så kommer det hurtigt til at blive dit ansvar alene, at vide, hvornår du er fyldt op… eller måske i mit tilfælde tømt ud.

For nærmest fra den ene dag til den anden blev mit humør et andet.
Jeg følte mig afsindigt tyndhudet. Der var meget kort fra grin til gråd og en sten på vejen syntes som et bjerg. Et kæmpe, uoverstigeligt bjerg.

Det var jo ikke fordi jeg som sådan var blevet stressramt, men jeg fik sgu nok lige en lille forsmag på, at hvis jeg ikke stoppede op nu, kunne følelserne her meget nemt tage overhånd og sætte sig fast.

Vi lever i en verden, hvor vi virkelig lovpriser dét at give ethundrede procent – men hvorfor egentlig ikke give firs?
Eller halvtreds?
Og så bare være… mere tilfreds? Gladere?

Den sidste uge har jeg skruet ned for arbejdet og op for mig selv.
Det betyder, at jeg har lavet ting, jeg ellers har gjort.
En afart af husmor er flyttet ind.
Så ved man altså lige, at man er blevet meget voksen, skulle jeg hilse at sige.
Glas med hjemmelavede pestoer, marinader, kyllingefonder og piskefløde stabler sig op i mit køleskab.
Jeg har muntert givet opvaskemaskinen en særlig rens, jeg har købt blomster, spist frokost ude og forkælet mig selv.
Og det har hjulpet.

Har du mærket efter din krop i dag?
Tør du?
Husk på følgende:
Sluk telefonen, syng i badet, ros andre og dig selv, og gør noget der gør dig glad og glem rodet.

Og hvis intet af det andet hjælper på humøret, så vid, at jeg engang har været nanosekunder fra at sende et glas lunken vand ned til laboranterne i den tro, at det var tis.

Ikke nok?
Okay.

Jeg er også engang gået rundt en hel dag på stranden i en bikini, der var udslidt og gennemsigtig (ja, altså, jeg vidste det selvfølgelig ikke) og en meget lidt trimmet busk.
Og jeg lever endnu.
Om ti år er det måske endda en sjov historie…