(ADVARSEL. Jeg er selv halvgræker, og derfor fuldt ud berettiget til mine generaliserende udtalelser
Se næste indlæg >
Glædelig international jordemoder-dag
Tja.
Oprindeligt var det meningen, at jeg i dag ville have skrevet videre på føljtetonen om, hvorfor jeg blev hjemmefødselsjordemoder, men da min nevø i går væltede min iPad på gulvet, er sortpahvidt nu mere grøntpålyserødt, så lange anekdoter må vente…
I stedet sender jeg en tanke til mine seje kolleger, der i dag – som alle andre dage – arbejder intenst og åbenhjertigt for forældre verden over.
Jeg sender en tanke til de 248 børn, jeg har budt velkommen til verden de sidste to år og to måneder, og tænker på hvor de og deres forældre hver især befinder sig i dag.
Og nåh ja, så drikker jeg i øvrigt en selvfed skål for mig selv under hashtagget ‘egenomsorg’ og nyder yderligere nogle dage på Korfu.
Det er trods alt ikke for børn, at tage imod børn!
…
Fik du for lidt, kan du læse tidligere indlæg – og få besked om nye – på FACEBOOK eller blive træt af feriebilleder på INSTAGRAM.
Sort på hvidt.
Jeg råber gerne hip Hurra. I jordemødre er et sejt folkefærd. Hvor i finder energi til hele dagen og natten med at rose og opmuntre kvinder til at tro a lige præcis hun er den sejeste fødende kvinde, det er en gåde. Men I gør det og det burde I belønnes for lidt mere.