Akut tandlægepine

Hm-hrmmm.
Jeg fik en tandlægetid, som jeg var nødt til at aflyse og booke en ny.
Den slags kan være svært at få til at passe ind, man har skiftende arbejdstider, og derfor gik der… øh, fire måneder. Kun derfor. Ikke fordi jeg er en ret uorganiseret og glemsom voksen. Og tænderne, ja, de løber jo ingen vegne, vel?

Nåh. Men altså, jeg lider ikke af tandlægeskræk. Slet ikke.
Jeg er bare heller ikke særlig vild med at gå til tandlægen. På samme måde, som at man heller ikke glæder sig til at skulle ud at handle. Eller klippe negle.
Jeg har desuden oplevet nogle meget skrappe og utilfredse tandlæger. Begge dele dog langt mindre sårende end tandlægen der hånligt påpegede, at jeg havde “meget GULE tænder” og faktisk anbefalede blegning. Så for satan.
Uanset hvad så føler jeg det altid, som om jeg går til tandlægen for at blive bedømt. Som en meget bogstavelig mundtlig eksamen.
Ubehageligt? Ja, for fa’en!

Lige indtil jeg mødte tandlæge P.
Aldrig – heller ikke uden for tandlægestolen – er jeg blevet rost så meget! Ros, ros, ros! Og hver gang hun messede “fantastisk mundhygiejne!”, lå jeg bare med munden nonchalant gabende og slubrede det i mig og spandt “Mere. Sig mere!”.

Men så fik jeg ikke booket den der tid – og P gik på barsel.
Shit! Hvem var så censor?
Jeg rystede sgu lidt i mine bukser, inden jeg i dag klimtede på tandlægens kaldeknap og blev buzz’et ind.

Tandlægevikaren var nu både sød, smilende og meget imødekommende. Jeg havde faktisk lige besluttet, at hende kunne jeg også godt lide, da hun pludselig sagde de skæbnesvangre ord:

“Nåh, der er et lillebitte hul her.”

A-HVAD? Jeg har altså aldrig haft et hul før, så jeg var lige ved at blive så forskrækket, at jeg trillede ned fra stolen.

“E-et hul?” pippede jeg spagt.

“Ja, altså, et meget lille ét.”

“Et meget lille et…” gentog jeg som en tankevirksomhedsløs papegøje

“Ja. P har holdt øje med det, men nu er det brudt gennem emaljen, så vi bør fikse det”

“F… Fikse det.”

“Ja. Skal vi lige gøre det med det samme?”

“Med det samme?”

Jeg vågnede pludseligt af min apati og vendte mig brat mod tandlægedamen og kiggede på hende med opspilede øjne.

“UHA! Jeg har aldrig haft et hul før. Gør det… ondt?” (Årets kvikke spørgsmål. Hvad tror du selv, Eline??)

Tandlægen kiggede beroligende tilbage og sagde den gode og dårlige nyhed på samme tid.

“Tja. Altså. Det er virkelig meget lille. Jeg synes vi skal gøre det uden bedøvelse. Det vil næsten være et større postyr end selve boringen.”

Jeg ved ikke, hvad der skete, jeg tror det var hende min behagende side, Please-Elise, der kom susende frem, for pludselig havde jeg hørt mig selv sige at det var heeelt fint.
For Føk. Jeg hader dig, Please-Elise.

Snart efter lå jeg med fire hænder i gabet, og da boret mødte mine nerver, havde jeg mest lyst til at komme med ikke-så-feminint HVIN og smække bisserne i og det i en vis fart!
Men man er vel velopdragen, så i stedet kunne jeg mærke blodet forlade mine knyttede næver, mens jeg krammede servietten, som jeg holdt i hånden.
Jeg prøvede at fortælle mig selv, at jeg skulle trække vejret dyyyyyybt ind og laaaaaangsomt ud, som jeg plejer at guide de fødende gennem veerne. Men så kom jeg til at tænke på, at jeg åndede to andre lige op i hovedet, og at staklerne formentligt skulle spise frokost lige efter mig.
Helt ærligt, hvad gør man egentlig med sin okay-zendium-kan-ikke-camuflere-at-jeg-fik-hvidløg-til-frokost-ånde, når man ligger i tandlægestolen?
Jeg prøvede at ånde ud gennem næsen, for at sende luften i en lidt anden retning, men prøv lige at gøre det med åben mund. Det er sgu svært. Og man kan i hvert fald ikke lade være med at spænde mens boret danser i gebisset.

Så var det pludselig overstået, og snart efter stod jeg ude i receptionen og købte mig fattig i tandsmerter.

Jeg ved ikke, hvad kutymen for efterbehandlinger af tandboringer er, men ganske forskrækket besluttede jeg mig for ikke at tage nogen som helst chancer, og skyndte mig derfor ud for at foretage smertelindrende shopping.
Altså.
Better safe than sorry, ikk’?

…

Hvis du ikke vil gå glip af nogle indlæg, så følg bloggen på FACEBOOK, hvis du vil se hvad shoppingen blandt andet bestod af, så klik ind og kig på INSTAGRAM