Surmundsuella on the loose

Jeg indrømmer blankt, at det pludselige efterår har ramt mig hårdt.

Ikke i så høj grad, når jeg er på arbejde, men når jeg så kommer hjem… og ikke har andre mennesker at forholde mig til…

… så bliver jeg bare sådan lidt , okay faktisk ret SUR!

Og hånden på hjertet, det hjælper nok ikke, at jeg så er nødt til at forholde mig til at ingen (læs mig) gider at tage sig af vasketøjet, opvasken, alle de fældede hår på gulvet (er tilsyneladende ved at blive skaldet), hvor alle strømperne forsvinder hen og at mælken åbenbart er blevet lige så sur som mig.

Jeg har gang i så mange andre projekter, at jeg faktisk mest bare har lyst til at lægge mig ned på sofaen, være sur og urimelig, kramme livet ud af mine puder og ignorere alle forpligtelser.
Jeg tror faktisk, at det er bedst for alle.

Okay. Næsten alle…

Andre end mig, der er blevet besøgt af Surmundsuella?
Hvordan får man hende til at smutte?
Det ville jo være bedst ikke at forpeste alle med sit tordenvejrhumør.
Om ikke andet, så bare fordi jeg ville ærgre mig, hvis alle mine puder på magisk vis forsvandt, mens jeg ikke var hjemme…

Vil du vide om humøret vender tilbage eller vil du bare stalke, kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM