Den dag jeg prøvede at tørlægge indre København

… og blot for at få ryddet enhver misforståelse af vejen, præciserer jeg lige, at det ikke var fordi jeg indtog en pokkers masse postevand…

Altså.
Helt ærligt, så har vi vel alle sammen prøvet at vågne op sært viklet ind i vores sengetøj og tænkt:

“Hvorfor har jeg et blåt mærke på inderlåret, et sort hul i hukommelsen på ubestemt tid, hvorfor har jeg ikke mine øreringe på – og er mit syn sløret fordi jeg har eller ikke har mine kontaktlinser i øjet?”  

Herregud, måske er det ikke lige dét du har tænkt, men du forstår, hvad jeg mener, ikk’?

Jeg troede, at når man nåede en vis alder, så var der visse alkoholrelaterede hændelser, der ikke længere var mulige – men det troede jeg også om at være nitten år og aldrig have kastet op – og om begge dele må jeg bare indrømme, at jeg blev klogere…

Jeg ville gerne have givet jer en underholdende og tids- og hukommelsesmæssig korrekt fortælling om sidste gang mit alterego FuldEline rystede sig løs af mine hæmninger og indtog natten, men det kan jeg af gode grunde ikke, så hér er det, jeg rent faktisk husker. Nogenlunde.

21.05 Entrérer baren. Som den første. Åh nej, jeg ligner en der er blevet brændt af… bestiller fluks en fadøl og stirrer intenst på skærmen med fodboldodds, som om intet kunne interessere mig mere.

21.15 De andre kommer. Reddet. Finder en bås. Flere øl.

22.00 Bandet går i gang med at spille. Henvender sig til vores bord flere gange. Flere øl. Vi begynder at råbe vores musikønsker – og de bliver efterkommet. Glem alt om pligtopfyldende jordemødre. Vi styrer denne fest.

23.ish Den eneste idé, der er bedre end at købe en flaske sprut er da at købe shots. Ti styks. Nej, TYVE styks. Skål!

23.30ish Hvor er det utroligt, at jeg bare kan alle sangtekster. Også dem, jeg ikke vidste, jeg kunne i ædru tilstand. Hovedet vil ikke danse – men benene er ellevilde. FuldEline er fantastisk sjov. Hvorfor er det, at vi ikke ser mere til hende?

Omkring midnat. Bandet er færdigt. FuldEline er kun lige begyndt.
Vi bliver enige om at tage videre. De andre har cykler, men jeg er med det offentlige. I et sjældent nysgerrigt øjeblik, bliver vi enige om at se, om jeg kan sidde i en barnesadel. Det kan jeg “godt”.
Kommer dog ned og sidder bag på én af de andres baggagebærer. Vi kører derudaf, da vi pludselig kører ned i et hul.
*DUNK*
Og dér kom så det blå inderlår. 

Senere. Kommer ind på den nye bar. Her er højt til loftet. FuldEline bliver lidt benovet. Må man overhovedet være så fuld her?

Noget senere. Er blevet væk. Husker overlevelsesråd fra barnsben: Hvis man er blevet væk, er det bedst at blive hvor man er. Så er der størst sandsynlighed for at blive fundet. Sikke en skam, at jeg er blevet væk ved baren. En mojito, tak!

Senere endnu. Er blevet fulgt hen til de andre. Jeg vidste slet ikke, at jeg godt kunne lide gin&tonic, men det kan jeg da godt. Så er der vist noget snak. Og måske noget dans. Mest sorte huller. 

For sent. Nogle af de andre går. Jeg er slet ikke klar til at gå endnu. Men hvad jeg laver, må du ikke spørge om.

Alt for sent. Baren er ved at lukke, og jeg sidder og sover i vores bås. Another moment of pride. Husker svagt hvorfor FuldEline ikke bliver lukket ud så tit. Hun er røvpinlig. Bliver hældt ud i en taxa og kommer hjem i seng.

10.30 Bare det at komme fri af min dyne er en slåskamp. Det hele er sløret, og jeg er vist ikke ædru endnu. Har jeg taget mine linser ud? *Prikker mig selv i øjet* AV, for satan! Ja, de er ude. Nåh, ja, mine briller ligger jo også lige her.

12.00 Mine øreringe ligger på gulvet under mine løbebukser. Hvorfor har jeg dog  rodet med dem?

12.01 SHIT. Jeg skal ud og løbe mit første løb i morgen.
Jeg hader lidt meget mig selv lige nu.

Og således slutter anekdoten om den dag, hvor jeg prøvede at tørlægge indre København.
Råd til mig selv og andre:
Drik ikke shots som saftevand. Og hvis du endelig skal drikke shots som saftevand, skal du ikke gøre det under 48 timer før du skal deltage i løbekonkurrencer.

Hvordan jeg overlevede løbet, skal jeg underholde jer med en anden gang.
Skål!