Forventningspres på den lede måde

Kompleks-kom-sammen

Alle ved, at ud af alle faser der findes i forbindelse med opgaveskrivning, så er opstartsfasen den absolut mest frustrerende.
Og for de, der lykkeligt har glemt det, kommer her en lille genopfriskning til hukommelsen.

Åh.
I dag gik jeg i gang med bacheloren.
Eller forsøgte.
Mens jeg prøvede at samle både Hr. og fru Hjernecelle, Selvdisciplinen og de kloge tanker foran min computer, besluttede Hjernen åbenbart at gå i sort.

Og når Hjernen går i sort, kommer de andre frem.
Alle komplekserne.
Der var de åbenlyse og selvfølgelige, der råbte VED DU OVERHOVEDET HVAD DU LAVER? og de lidt mere kreative i stil med DIN GARDEROBE LIGNER NOGET DER HAR BRÆKKET SIG UD OVER SIG SELV – OG HVORFOR HAR DU IKKE BH PÅ??
Det værste er, at med alderen lader det til at de formerer sig!

Men er der nogensinde nogle, der går?
Og vi mangler jo stadig at skrive de resterende fyrre sider af den der bachelor.

… Og så har jeg lige opdaget, at kompleksskiltet hvor der skulle stå DU HAR SKÆVE BRYSTER, til forveksling kunne ligne det siger DU HAR SKÆVE LYSTER…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forventningspres på den lede måde