Søndag står på sprængt kød

Altså. 
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen:
Det her skal jo ikke udvikle sig til en træningsblog, bare fordi jeg skal deltage i et triathlon.

Derfor vil jeg også bare lige kort sige, at jeg prøvede overgangen fra cykling til løb i går.
Cyklingen og de tyve kilometer gik såmænd meget fint. Bare derudaf.

Da jeg nåede til løbet, skete der dog et eller andet mærkeligt med mine ben. 
Det er ikke en overdrivelse. De måtte være hævet til dobbeltstørrelse. Sværger, at jeg kunne høre huden give sig.

Sådan her så de ud. I hvert fald fra hvor jeg kiggede på dem…

Tester fysikkens love på søndag. Alt tyder på, at hvis underben kan sprænge af mælkesyre, så vil det forekomme på søndag et sted i Gentofte og sikkert lige før mål.