For doven til det her sted

Ok.
Jeg havde skrevet et dybt og ærligt indlæg om at løbe panden ind i en mur en uge før triathlon.
Om dovenskab og selvindsigt.

Og i den sammenhæng måtte jeg lige google, hvordan man stavede til “psyched”, og så slettede app’en hele min pærevælling, og bekræftede mig i min dovenskab.
For jeg skriver fandme ikke det hele én gang til.

Så her er highlights:

Jeg er ved at lave en strategi til tri.
Indtil videre ser den ud som følger:
1) Ikke dø (vigtigst)
2) Finde cool tri-tøj (if you can’t make it – fake it)
3) Optimere playliste og blive psyched
4) Noget med cykling. Måske købe en ny hjelm, for den nuværendes skumgummi er ved at falde ned i mine øjne.
5) Fake overskud i løbet. Måske endda vinke
6) Forsøge at have energi til lille “spurt” til slut. Det bliver flot.

Det er det.
Ej, men hør nu. Jeg har hat forstand på tri.
Hvad er en god strategi? Hvornår skal man virkelig yde?
Jeg er bedst til svømning, men det dur vel ikke, at man skyder al krudtet af der og dør efter fem kilometer på cyklen.
Man kan forresten blive diskvalificeret for alt muligt.
Det er tilsyneladende mere indviklet end tysk grammatik.

Nåh, men mens jeg de sidste to uger har været for doven til det her sted, må jeg nu indse, at fremtiden har indhentet mig, og om en uge skal jeg til tri I MORGEN!
Så derfor må jeg hellere begynde at træne igen.

*Hosthost* for eksempel sådan noget med igen at cykle til arbejde.
Der var helt sikkert flere gode pointer i det fremragende indlæg, jeg havde lavet først, og mens jeg bander lidt af mig selv og min dovenskab og synes, at projektet er helt gak, vil jeg bare videregive, budskabet min tri-buddy sendte til mig tidligere:

“SOMETIMES I FEEL LIKE GIVING UP, THEN I REMEMBER I HAVE A LOT OF MOTHERFUCKERS TO PROVE WRONG”

Så op på hesten igen, hvis nogle af jer også er faldet af den. Hvad end det handler om de sidste fem(ten) kilo til bikinikroppen, at stå ved sin holdning på arbejdet eller lære at spille på blokfløjte. Det er kun dig, der kan gøre det!