Gøg og Gokke i svømmeren #2

Nu skal det selvfølgelig ikke udvikle sig til en wellness/sportsblog, og hvis jeg kender mig selv ret, er der virkelig heller ikke nogen fare for det, MEN… her kommer altså et triathlonrelateret indlæg. Igen.

Som nogle måske husker, gik det ikke sådan særligt overbevisende sidst min svømmebuddy og jeg begav os i klorhavet.
Bevares, alle har vel prøvet, at de ikke har kunnet finde ud fra bruserne og hen til bassinet, ikk’?
Eller at man bagefter bare ikke kan finde ud. Sådan helt generelt?

Nåh, men efter vi sidste gang møvsede rundt som svømmehallens helt private underholdning, skulle vi i dag tage revanche som toptunede svømmeatleter.
Personligt havde jeg blandt andet fået cool, sort badehætte OG skaffet mig af med pinligt-useriøs-og-meget-nedringet-med-frynser-badedragt og medbragt ny super-slim-low-back-sort-ih-hvor-er-jeg-frisk-og-sporty-badedragt.
Glædede mig til at vise den frem med ærefrygt til svømmebuddy.
I ved, på en sådan henkastet måde; når man står dér glinsende våd og med skinnende sort hår, der sender en kaskade af vand over skulderen, når man kaster koket med det og siger:

“tjek lige min nye badedragt”

og hele omklædningsrummet ville sukke i ærbødighed og shit.

Nåh, men det der sker, er ganske rigtigt, at min svømmebuddy får øje på den nye badedragt.
Desværre, mens jeg må erkende, at den er superstram og superlidt medgørlig når den er våd.
Så dér står jeg med badedragten kvart oppe over mine spændstige balder og laver vrikke-lirke-dansen så alting hopper og må blot indse, at cool fremvisning af nye klæder er en fiasko.
Kunne dog stolt vise badehætten frem.

Fik et glimt af mig selv på vej ud i svømmehallen.
For føk da.
Badehætte ligner en skaldepande.
Hoved har aldrig set så lille ud. Ører har aldrig været så store.

Well, well.
Ude i bassinet kigger vi så konspiratorisk på hinanden og aftaler:

“1000 meter?”
“1000 meter.”

Klokken er 11.15. Vi er knivskarpe og klar.
Ready, set, go!
Så pisker vi derudaf.

Klokken 11.22. Ni baner og lille vandindtag senere, lyder der så en forfjamsket stemme over højtaleren:

“H-HALLO…VI HAR ET PROBLEM MED DET STORE BASSIN. VI HAR ET PROBLEM MED VANDET I DET STORE BASSIN. VI MÅ BEDE ALLE OM AT KOMME OP.
TAK FOR I DAG.”

Ja, selv tak for i dag.
Det var virkelig SÅ lidt…