Gjorde det sgu igen

… og til dig, der sidder og tænker “løb?”, vil jeg bare skære igennem og sige nej, men det må jo ske engang i weekenden. Føk.

Men nej, endnu engang røg alle mine gode intentioner sig en tur – og jeg glemte bloggens fødselsdag. Som jo var i dag. Tre år har den fulgt mig, og det overrasker mig faktisk noget, at den ikke ligesom min surdej døde for efterhånden mange måneder siden.

Dengang den blev til, var det et finurligt påhit som en del af en “jeg-er-bare-så-meget-videre-og-i-en-totalt-selvudviklende-og-selvomfavnende-fase-af-mit-liv” tid. Jeg havde troet, at ingen ville kigge få forbi, få ville grine, og jeg ville selv være videre efter nyhedens interesse havde lagt sig. Men vi sidder her endnu, og det er jeg virkelig glad for. 

Det gik op for mig, hvor sjovt det var at blogge – og at have et forum, hvor jeg kunne dele mine mange mærkelige anekdoter, dele mine tanker, mine opture, nedture, byture og busture – og hvor folk kunne læse med eller lade være. Og bloggen udvikler sig hele tiden lidt, og i perioder fylder tegningerne og i andre historierne.

Her bestemmer jeg selv, hvad der skal med og hvad man må sige – og det er ganske befriende. Vigtigst for mig er dog, at min blog er mit liv tro. Det er ikke perfekt, jeg er også bare et menneske, der dummer mig, blliver sur, kommer til at prutte i bussen, glæder mig og med jævne mellem kommer til at spise eller drikke for meget. Min tese er, at man først og fremmest må starte med sig selv – også når det handler om at gøre grin.

Så hvad har vi grint af i det forgangne år?

Personligt, har jeg været mest glad for dette indlæg:   http://sortpaahvidt.tumblr.com/post/76414655103/den-lange-fortaelling-om-de-meget-lange-bryster om min tid som dagpengemodtager

Eller dette, som bare er SÅ meget mig:   http://sortpaahvidt.tumblr.com/post/85020784362/den-lille-cykeline-og-verdens-darligste-plan

Er I enige, eller hvilket kan du bedst lide?

Så hurra, lille blog med det lange navn – jeg lover, at jeg prøver at huske din fødselsdag til næste år.