Fordi 21.000 eksklusiv moms alligevel er lidt af en tillidserklæring

Vel hjemme i Danmark, hvor alt jo ligner sig selv.
Også min lejlighed, der sædvanen tro, ligner noget, der var blevet forladt i en strøm af hastværk og panik.
Hvilket den måske også var – mine pakkeegenskaber taget i betragtning.

Der er nu noget surrealistisk og mærkeligt over at stå der, med den nu tomme kuffert i hånden, og kigge på alt det, der har været med rundt i først Grækenland og siden Canada.

Heriblandt min ekstra låne-insulinpumpe.
Jeg er sådan en rigtig hade-kunde for alle der måtte arbejde i telefonservicefag.
Er ret sikker på, at flere virksomheder har rød lampe der plinger og båtter, når mit nummer dukker op som indgående opkald…
Forstået på den måde, at når jeg ringer, så er det aldrig med en forespørgsel, der er ligetil, men derimod oftest noget, der er uladsiggørligt, ustruktureret og tvinger folk til at hoppe og springe for at efterkomme, hvad jeg nu ringer om, så de kan undgå at have mig snøftende i den anden ende af røret…
Da jeg i forsommeren ringede til firmaet, der laver min insulinpumpe og spurgte, om jeg kunne låne en ekstra til mine udenlandsrejser, kan det derfor ikke komme bag på nogen, at jeg ringede så sent, at damen virkelig ikke vidste, om der var nogle pumper tilbage at låne…
Især, når nu lånet indebar, at pumpen skulle være i min besiddelse i små… Tre måneder…
MEN det lykkedes!
Dagen efter ringede damen tilbage og sagde, at de havde en pumpe, som de sendte til mig – kvit og frit – de betalte endda også portoen for at jeg kunne sende den retur igen.

Og så gik der tre måneder, og den lille lånepumpe skulle videre ud til andre globetrotter.
Det var faktisk en lettelse at slippe af med den, for min pumpe og den jeg lånte, har en værdi på 21.000,- eksklusiv moms… HVER.
Så efter at have rendt rundt med en sum, jeg ikke engang kan regne ud, hvor lang tid det ville tage mig at erstatte, trissede jeg glad og lettet på posthuset i dag, for at blive et dyrt ansvar fattigere.

Og så kan det godt være, at jeg er skideirriterende, når jeg ringer og intet fungerer.
Men til gengæld synes jeg faktisk også, at jeg er ret sød, når det så lige slår mig.
21.000 eksklusiv moms er alligevel lidt af en tillidserklæring, så måske er der en medarbejder, der bliver lidt glad når han/hun får et lille papir med tak på sammen med pumpen?

Dette glade væsen ligger i hvert fald og putter sammen med pumpen netop nu, hvor de begge er på vej til pumpefirmaet…