Alt andet end IT-support

Overhovedet ikke falsk reklame

På Det Store hospital går introduktionen sin slagne gang.
Og jeg er begyndt at få sommerfugle i maven.
Som basker vildt hver gang, jeg bliver mindet om, at jeg snart skal ud og gribe børn.
Som færdiguddannet jordemoder.

I dag blev jeg for alvor mindet om det.
Vi skulle have lavet ID-kort.
Med navn og titel og alt muligt.
Og billed.

Det er her jeg henviser til, at da jeg arbejdede på en restaurant i Tivoli, erklærede én af mine overordnede at billedet på mit ID-kort, var det grimmeste hun nogensinde havde set.
Nogen. Sinde.
Det var noget med at jeg lignede en fuld hamster.
Smilede meget intenst. Ikke havde nogle øjne.

Så i dag prøvede jeg med sådan et “afslappet/naturligt smil”.
Lignede en meget skeptisk kvinde.
Sådan lidt “Jeg-ved-ikke-om-jeg-overhovedet-er-ved-at-smile-eller-lige-ved-at-slå-dig”-smil.
Set i bakspejlet skulle jeg have taget et billede af det.
Men man fik kun to forsøg, så jeg sprang bare videre til næste klik.

Faldt tilbage til Det Store Smil.
Old habbits die hard.
Oven i købet var billedet spejlvendt, hvorfor jeg fejlagtigt blev ved med at rykke mig længere og længere væk fra midten.

Så lad mig præsentere:
Eline. Jordemoder på Det Store hospital.

Og tilsyneladende typen, der griner så meget, at hun ikke har nogle øjne… og falder ned fra stolen…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt andet end IT-support