Så længe jeg ikke taber hovedet

Min underbevidsthed er altid på arbejde.
Den er farverig, fantasifuld og pisseirriterende.
Hver gang jeg er startet på et nyt arbejde betyder det derfor, at jeg også er på arbejde hele natten, eller hvornår jeg nu sover.
Så kæmper jeg med at gribe børn, der ligner hånddukker eller har slugt moderkagen.

I denne uge har jeg haft tre dagvagter på Det Lille hospital.
Hvilket har betydet, at jeg tre gange har været oppe klokken lort-eller-er-det-egentlig-nat.
Og når jeg har sovet, har det derfor af udmattelse været sort og drømmeløst.
(Og både i seng, bus og tog.)

På mandag starter jeg på Det Store hospital, og i nat syntes underbevidstheden så, at den havde lidt at skulle have indhentet.
Så den fandt en gammel klassiker frem.

I nat tabte jeg – igen – tænderne.
Ikke dem alle sammen, ikke mange, men flere.
Det startede med en fortand i undermunden.
Jeg trykkede lidt til den med pegefingeren og * krrrunk-PLOP! * så faldt den bare ud i min hånd!
Og da jeg mærkede efter med tungen, faldt de tre andre i midten ud!
Bum, så kan man tale om svage tænder og sygt tandkød.
Hvad værre var, at det jo var weekend, så jeg kunne ikke bare gå til tandlægen og få dem sat i igen.
Faktisk vidste tandlægen slet ikke, hvornår han kunne finde tid til at klemme mig ind.
Jeg skulle starte på Det Store hospital uden tænder i undermunden!

Jeg har drømt sådan noget med tænder mange gange.
Alle har været ramt.
Overmund. Undermund. Fortænder og kindtænder.
Derfor har jeg da også kigget på, hvad sådan noget kan betyde.
Men jeg synes det er lidt åndssvagt.
Hvad skal al den symbolisme dog gøre godt for?
Måske er jeg bare skidebange for at blive tandløs?

… Måske har jeg bare underbevidste traumer fra dengang jeg fik fjernet min bøjle, og tandlægen kom til at tabe noget af den ned i mit svælg, så jeg var ved at blive kvalt i den?

Men kunne det være hentydning til, om jeg skal smile med eller uden tænder på mit ID-kort til Det Store?