Hvad skete der ikke?

Okay.
Så sidder jeg her igen på den første dag i det nye år.
Med halvfedtet hår, burger i maven og mascara på kinden.
Alt er som det skal være.
Og dog.
Den obligatoriske hovedpine er der faktisk ikke.
Men det er min stemme heller ikke.
Kroppen, den lede kælling, fandt ud af at jeg faktisk ikke har flere crazy projekter med stressende deadlines hængende over hovedet – og så greb den chancen til både at give mig ondt i hals og øre klokken 06.30 i morges.
Herligt på så mange forskellige planer.

Så mens jeg lå og vred mig i kroppen og i sengen, kunne jeg så meget passende ligge dér og fundere over året, der nu var gået.

Hold nu kegler, der er sket meget!
Og arbejdet meget.
Jeg vil nok altid tænke på 2014 som året med rigtig meget arbejde og rigtig mange for-første-gang-oplevelser.

I januar kunne jeg retmæssigt kalde mig jordemoder. Det var helt gak. Det ER helt gak.
I marts startede jeg på min nuværende arbejdsplads – og jeg var et nervevrag.
Hvad nu hvis jeg ikke var dygtig nok?
Hvad nu hvis alle mine kolleger, syntes at jeg var dum?
Hvad nu hvis familien bare kastede et blik på mig og brølede DETKANIIKKEMENESERIØSTVIVILHAVEENANDEN!!!
Det skete ikke.
Ikke noget af det.
Faktisk helt tværtimod.
Hurtigt fandt jeg en kæmpe ro i mit arbejde. Jeg vidste, hvad jeg kunne og hvad jeg måtte have hjælp til. Og så jeg bare en anelse rundtosset ud, sad de første fem kolleger klar til at gribe mig.
Der var slet ikke nogen, der sad i hjørnet og hviskede “har I set hende den lille nye? Hun fatter sgu da ikke en brik!” Og det var nok derfor, at mit Bæst heller ikke gjorde det.
Så tak! alle mine kolleger – for en fantastisk blid start, selv i en rygende travl hverdag. Det gjorde, at jeg, når jeg faldt – for det gør vi jo alle ind imellem – så landede jeg blødt og sikkert.

Projekter, var der også nok af – og de havde faktisk også alle med arbejdet at gøre.
Tænk, at få lov til både at være jordemoder og kreativgøgler på én og samme tid!
Der blev lavet logoer, jongleret med skuespil og sang til julerevyen og endelig lavet en ny fødselsdagtavle “Livets Træ” til fødegangen.
Og det har været sjovt og udfordrende, stressende og pressende, givende og slidende.
Og spørger I mig nu, må jeg nok sige, at visse ting gør jeg ikke igen.
Kroppen er træt, hovedet lidt for tomt og den kreative åre udtømt.
Men jeg kender mig selv; den kreative side skal plejes ellers bliver jeg rastløs. Så ja, 2015 kommer til at bringe flere projekter til verden – men hvilke må tiden vise.

2014 bød på utrolig meget kærlighed. Fra mig til andre, fra andre til mig. Både i privatlivet og særligt i arbejdslivet.
Og ja, der ligger helt sikkert flere gode datinghistorier på lageret…

Bloggen har både været dødstille og spillevende i perioder – og sådan vil det nok fortsætte med at være, når nu jeg bliver inkarneret skiftende-arbejdstider-jordemoder.
Så TAK fordi I læser med, selv når her er stille, når jeg tegner eller lader være, når jeg ynker over mig selv, når jeg er oppe og nede, og lider af både selvlede og selvfedhed.
Uden jer var det hele jo lige meget.

Så farvel 2014 og velkommen til og er du klar til at sparke røv 2015?
Jeg er!
(Når min stemme er tilbage, that is…)