Ord om at mærke efter

Hvad hovedet er fyldt af…

Forleden morgen cyklede jeg sædvanen tro hjem fra en nattevagt, mens hjernen kværnede derudaf.

På de lidt for mange kilometer hjem der er fra hospitalet, kan jeg virkelig nå at komme vidt omkring.

Det gør jeg bare ikke.

Det er nogle virkelig mærkelige og intetsigende ting, der rumsterer rundt i mit hoved.

Skal vi se et afsnit Sex & the city, inden vi sover?
Har vi noget derhjemme, der minder om aftensmad?
Kunne man printe en t-shirt med teksten:
“HEY, jeg har været i nattevagt”?
Bare så folk vidste, at man altså ikke normalt stod op og lignede lort?

Men inden jeg når hjem, sker der altid ETELLERANDET der bringer os frem til det uundgåelige.

Her er et eksempel fra min sidste cykeltur i tankerne:

“dumdadum…. kun fjerde gear, seriously? Hov, der er en kanin. Mærkeligt sted at se en kanin. Midt ude i ingenting. Ikke engang i en indhegning. Er den stukket af? Eller…?”

Og mere skal der ikke til for at jeg har “Vi’ de vilde kaniner med meget lange ør’r” på hjernen resten af dagen. Selv efter jeg har sovet.
Til trods for at jeg ikke kan mere end dé linjer.

Sværger på, at dette må være hvordan lagerpladsen i min hjerne er prioriteret…

Hvad fylder i jeres hoveder?

Weekend, måske?

Bare ved tanken begynder min hjerne jo at synge “SÅ’ det weekend og så skal vi rigtig ud at drikke os fulde….” 
For føk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ord om at mærke efter