- For fremtiden må jeg huske at gemme alle mine tyvstjålne tupperwares, før jeg inviterer mine f
Se næste indlæg >
Jordemodermøder – på den gode måde!
I går og i dag er der sket noget, som ellers sker ret så sjældent:
Jeg har helt tilfældigt mødt nogle, som jeg har været jordemoder for!
Og hvad er dog sandsynligheden for at det sker to dage i træk?
…
Møderne har sat tankerne i gang hos undertegnede, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt, at komme tilbage til hverdagens trummerum. Jeg savner ganske enkelt Grønland og jeg savner, at være jordemoder på en måde, der passer bedre til mit temperament. Hvor jeg kender de gravide, når de skal føde, og hvor de gravide får lov til at kende mig.
Men til de to kvinder, der sagde Hej! til mig – selvom jeg så snotforvirret og sikkert lidt forpjusket ud – vil jeg bare sige:
TAK
Tak, fordi I sagde Hej. Tak, fordi I selv et år efter fødslen kunne genkende mig – i civil og i bussen! – og fordi I havde lyst til at sige mig et par varmende ord.
Tak til dig, der har delt dine flotte billeder og seje fødselsvideo med mig. Og som gerne ville snakke, selvom jeg lignede én, der var faldet ned fra månen. Det varmede på en iskold majdag.
Tak til dig, der blev så berørt over vores tilfældige møde, at du fik tårer i øjnene.
Det mindede mig i al sin enkelthed om, hvorfor jeg elsker mit arbejde. På trods af travlhed og arbejdstimer. Ikke for lønnen eller lange nætter. Men (og nu bliver det næsten kvalmende – I know!) for jer og fordi det giver mening. Og så er det pludselig er helt okay at være tilbage i Danmark… i hvert fald indtil Eventyreren kalder igen.
Så tak, helt inde fra hjertekulen!
Hvis jeg nogensinde ser min tandlæge, diabetessygeplejerske eller efterskolelærer derude i verden et sted, vil jeg virkelig huske at give dem et par ord med på vejen.
Indtil da må jeg fortsætte med at sende varme smil til buschaufføren i 5C (??!), som troligt ønsker alle passagerer en god dag – han gør det fandme godt!
… hvem ville du sige et par søde ord til, hvis du fik chancen?
—
Husk at du kan følge bloggen på INSTAGRAM, FACEBOOK, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT hvis du lyster (:
Jeg ville gerne sige tak til DIG! For du var nemlig også min jordemoder d. 20/9-2015, da Sophia kom til verden. Jeg var den fødende der VIRKELIG gerne ville have en epidural, men ikke kunne få det, da jeg pludselig var 9cm åben. Jeg var ret så pisse pivet, haha. Mener du bagefter sagde til mig, at jeg var vokset med opgaven.
– Du gav mig ret, da jeg ikke mente at fødselslægen gjorde det han nu skulle på en forsigtig nok måde (læs: i mit tempo)
– du opmuntrede mig da jeg VIRKELIG ikke ville mere
– da det hele pludselig skulle gå MEGET stærkt, kom du op til mit hoved og sagde (sådan ca), mens der blev ved med at komme flere og flere folk ind på stuen: “Hun skal ud, hun skal ud NU og det kommer til at gøre ondt.” Og det gjorde du, fordi du vidste at jeg havde brug for at høre det.
– Du kom op på opvågningen med min søde mand og skønne nye baby, da jeg 6 timer efter fødslen endelig havde været på operationsbordet for at blive “repareret”. Og jeg husker at jeg var SÅ imponeret og så glad for, at du tog dig tid til det.
Afslutningen på min fødsel var ret voldsom, synes jeg. Og efterfølgende har jeg mange gange sagt, at havde det ikke været for lige præcis dig, var jeg aldrig kommet igennem det så godt. Du gjorde afslutningen på min meget turbulente graviditet til en god oplevelse.
Nu er Sophia omkring 20 måneder, og hun er fantastisk. Tak for dig!