I en kælder sort som føking kul…

Okay.
Det er lige gået op for mig, at I vist aldrig har fået lov til at opleve, hvor fabelagtig skidegod jeg er til at rime. Ja, altså ikke for at være selvfed, men det eneste jeg ikke kan rime på er kartofler (Mark Knopfler tæller ikke!)

Ja, det er jo ellers ikke fordi superlativerne ligefrem snubler over hinanden, når jeg skal sige noget pænt om mig selv – men fandme om jeg sætter mit rime-lys under en skæppe!

Derfor får I nu en lille sang om, hvordan jeg oplevede dét, at blive låst inde i et lille kælderrum i Budapest med bare én time til gennem kodeknækning, pilfingeri og gådegætning at slippe fri.
Jeg var nemlig frivilligt (og skidebange for at tisse i bukserne) gået med til at prøve et såkaldt Escape Game.

Set-up’et var enkelt;
Vi var låst inde i en kælder af en sindssyg læge, der sælger organer på det sorte marked.
I hjørnet af hans laboratorium stod en fjernsynskærm der talte ned fra 59:59. GISP!

Så here goes:

Melodi: I en kælder sort som kul

Fire damer tog et fly.
Budapest, hvor herligt!
Eventyr i ukendt by
– prøve noget særligt!
I et rum de blev låst ind,
kom kun ud ved egensind,
Fuck, hvor var det ‘noia!
Ikk’ kun skæg og løjer…

Først de fandt et nøglebundt,
Troed’ de var smarte,
Ak, det var i bund og grund
faktisk bare starten!
Én af dem var højgravid,
resten fatted’ ikk’ en skid,
Koderne var svære
Det blev meget værre!

Uret tikker himmelhøjt,
Damerne, de tænker!
Flugten, den går vist lidt sløjt,
godt der ikk’ er lænker!
Hjernerne er helt i sort,
Én, der siger “fuck” og “lort”
“Tror I, at vi klar’r den?”
“Vi må øge farten!”

I en kælder sort som kul,
sidder fire piger…
Uret, det har nået “nul”
hør dem, hvor de skriger!
De ku’ ikke komme ud,
Lægen stjæler hår og hud!
Giv dem dog en chance
– Må man få revanche?

… og således mistede jeg alle mine organer i en kælder i Budapest.
For god ordens skyld, skal det siges, at vi bare manglede, at trykke den sidste kode ind, få sekunder før manden i højtaleren sagde, at vi nu blev lukket ud.
Hrr-hmmm.
Efter vi havde fået et kvarter ekstra…

…

Vil du læse mere, kan du følge bloggen på FACEBOOK og/eller INSTAGRAM for endnu flere af hverdagens gråtoner