Sort på hvidt

Min søster har foreslået, ja nærmest bedt mig, om at lave en blog til, der så skulle hedde
Mit liv i overskudsbanen.
Hun er så skidemorsom.
I har sikkert en fornemmelse af, at hvis der er noget, jeg ikke sådan lige er, så er det et overskudsmenneske. Så bloggen ville i det tilfælde at den blev oprettet, handle om alle de ting og situationer jeg gør og oplever som er sådan… Ret så ikke overskudsfyldte. Eller optimistiske.
Som for eksempel, da jeg blev så stresset og træt, at jeg gik ud og græd i brusebadet, for så kunne man jo ikke skelne, hvad der var vand og hvad der var tårer.
Det var en herlig overskudsdag.

Som I imidlertid nok kan forestille jer, så har jeg sgu ikke lige… Overskuddet til at starte en ny blog pt, så I må nøjes med denne. Og undvære tegning.
Det var meningen, at jeg skulle sidde nu og være pisseflittig på et skoleprojekt, som bl.a. skulle forklare, hvorfor jeg vælger at flygte til Canada under påskud af at lære noget om jordemodergerningen, men i stedet sidder jeg bare her og blogger og bander.
Så når nu I ikke kan få en ny blog, så skal I få fortællingen om, bloggen hér.

Den opmærksomme læser har forhåbentligt bemærket, at bloggen hedder sort på hvidt.
Og indeholder tegninger, sort på hvidt.
Men udover det åbenlyse, er navnet også en intern joke.
For jeg er et ret sort/hvidt menneske.
Gråzonerne har jeg temmeligt svært ved – jeg kan faktisk ikke rigtigt forstå dem.
Ved ikke, hvad man skal bruge dem til.
Så sidste år tænkte jeg, at jeg måtte sætte mit eget sort/hvide verdenssyn på prøve, lade være med at afvise alt, hvis det ikke passede i mine farvekategorier og derimod kaste mig ud i, hvad der måtte byde sig.
Og så blev bloggen født.
Måske er jeg ikke blevet betydeligt klogere på farver, men jeg prøver.

Min familie er vist overbevist om, at jeg ikke er ved at vende min verden op og ned, for for nyligt gav de mig mit det lidet tilnavn:
FarvePaletten

Tusind tak for tiltroen…