En jordemoderfødsel

Vederstyggelige væmmeligheder

I går var jeg ikke helt på toppen.
Selvom det egentlig var en ok dag bød den også på glimtvise vederstyggeligheder.

04:30 Drømmer at nogle er ved at skille min næse fra resten af ansigtet med en issyl.
Eller.
Det føles sådan. Snot forhindrer dog dette ved at holde næsen klistret fast til dens plads.

04:50 Mit vækkeur ringer. Lokalisation af snot: overalt. Også i hjernen.
Arbejde før klokken 12 burde forbydes.

05.50 Puuh, hvor skal jeg pudse næse. Har næsten ikke flere Kleenex Balsam Edition tilbage. Må hellere spare. Heldigt, at næse er lavet af jernhud. Den er helt ligeglad med at blive pudset i toiletpapir. WIN!

07:00 Er kommet på arbejde på barselsgangen, hvor jeg er vikar. Den anden, der skulle være mødt sammen med mig har sovet over sig. Skal have rapport på små fyrre kvinder og deres børn nu.
Snothoved kan ikke engang rumme egne behov.

07:30 De resterende af mine kolleger er ankommet. Ingen af mine koder til nogle af computersystermerne dur.

8-12: Arbejder. For første gang mens jeg har vikarieret på barselsgangen kan alle mine damer tisse helt selv. Kan desuden gå kun et kvarter efter, at jeg har fri. Miracles DO happen.

13:20 Er næsten hjemme før jeg skal en sviptur til Sverige og høre om jobmuligheder.
Lytter indvendigt til søsters formaning om at købe næsespray, hvis jeg stoppede til i løbet af natten.
Helst et eller andet saltvandsnoget.
Ved ingenting.
Er næsespraysjomfru.

13.25 Matas. Prøver mig bare frem hos ekspedienten. Skal have en “mnæsespray”, så må vi se, hvad hun foreslår. Saltvand eller hvad det nu var for noget.
Hun spørger dog bare om det skal være med menthol, hvilket jeg forbinder med ildelugtende cigaretter, så jeg snupper én uden…

13.30 Hjemme. Læser indlægssedlen. Pligtopfyldende, jeg er.

13.32 Egentligt ret klamt, at skulle stikke noget op i sin snottede næse…

13.33 Må gravide ikke bruge næsespray? Har åbenbart glemt guldkornene fra farmakologi-Gert

13.35 Nåh. Op i næsen. Here goes nothing.

13.36 Hm. Nåh, det skal vel lige virke. NU er det frokosttid!

13.38 FGRTO"#€&HTKTEORE!!!! Ansigt forvrænges i helvedesfolder. Hvad HELVEDE laver lortet nede i min hals??? Ahmen…! RRRrrrrrhhhgthh!

13.45 Stærk risotto med bismag af klammospray, sådan har det ikke smagt før.
Notat til mig selv: Næsespray EFTER måltid.

13.48 Næsen løber i alle retninger. Er som en fireårig i Disneyland. Slet ikke til at stoppe.

14.11 Og SÅ afsted til Sverige.

16.00 Optur. Jag er da jätte bra til den svenskan spräket.
Häj pä deg! (Eller er det norsk??)

19.00 Dobbeltoptur! Hotdogs, rødvin og skønt selskab!
Men hvem har tændt for mit indre termometer og sat det på helvedesild?
Og hvorfor blusser mit ansigt så ucharmerende?

22.30 Hjemme. Havde planlagt at lave en kop helende the.
Kommer til at spise en muffin i stedet.
Væmmes lidt over manglende selvbeherskelse.
Men jeg er jo også syg.
Som Medina synger, det er synd for mig…

23.30 Off to bed. Næsespray tages med ekspert-vinkel og derefter tandbørstning. Er ved at have styr på det shit.

23.45 Nu løber næsen igen helt løbsk. Pudser den i toiletpapir.

23.46 FFFFFFFFF*******************CK! Næsefløje højrøde og hudløse. Så meget for jernhud.

23.48 Var det ikke noget med, at sådan en fedtcreme så ville være god til brændende næsehud?

23.49 Nej. Chili og lava danser nu op og ned og rundt på min næse.

23.51 VASELINE! Det var jo dét, man skulle bruge!!

23.53 Nej. Bestemt heller ikke… Nu løber øjnene også.
Ahmen så godnat!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En jordemoderfødsel