Den logistiske labyrint

Dengang i juni hvor mit stressniveau nåede hysteriske højder, lovede jeg jo, at jeg en dag ville fortælle om den logistiske labyrint, jeg kaster mig ud i, for at lægge tegninger ind på bloggen.
Og nu er det jo agurketider, og I skal få forklaringen.
Må først lige fortælle, at jeg altså ikke lever efter mottoet “Hvorfor gøre det let, når man kan gøre det besværligt”, det er ligesom bare sådan, det er endt med at være.

Og hvis illustrationen ser lidt antikt-slidt ud, så er det fordi, den ved en fejl kom til at ledsage mig til både Milano og Korfu.

Men here goes: 

Altså, først får jeg jo en idé – herefter tegnes den – så skal den scannes – men før den kan det, skal computer A tændes (den har ikke trådløs net, men til gengæld er scanneren installeret) – så skal computer A direkte tilsluttes modemmet (eller routeren??) for at kunne maile tegningen til computer B (som scanneren ikke kan installeres på, men som til gengæld har redigeringsprogrammet og kører hurtigere end A) – efter småpudsning og en lille anekdote kan tegningen lægges op

… og et nyt indlæg på bloggen er født!

(og hvis nogen kan se noget, der kan gøres nemmere og ikke indebærer at måtte købe en ny, god computer i stedet for to der er skod, så sig bare til…)